På glatis

Vi har været en tur i skoven i dag sammen med Sander og hans forældre.

Der var temmelig koldt derude, men man kan jo heldigvis gå sig varm. Der var også glat. Stierne var de rene skøjtebaner, så det var bare om at passe på.

Sander syntes, at det var sjovt, at han kunne glide og løb af sted. Han havde løbesko på, sagde han. Han faldt en enkelt gang, men han slog sig heldigvis ikke og grinede bare og havde det herligt.

Vi andre var knapt så frygtløse og gik lidt mere forsigtigt. Det lykkedes at forcere de spejlglatte skovstier uden at komme til skade, og vi havde en dejlig tur.

Læs videre

Sofus

Da jeg var barn, havde jeg en blå undulat, der hed Sofus. Faktisk havde der været en undulat mere. Den hed Trille. Jeg kan ikke huske, hvad der blev af den, men til sidst havde jeg i hvert fald bare Sofus.

Jeg var rigtig glad for Sofus.

En morgen sad Sofus ikke på sin pind i buret, som han plejede. Han hang med hovedet nedad. Vi nåede lige at sige til hinanden, at nu var Sofus da blevet helt tosset, før det gik op for os, at fuglen var død.

Jeg kom til at tænke på Sofus, fordi jeg netop med et halvt øre har hørt i radioen, at fugles fødder kan låse sig fast om f.eks. en gren, når fuglen sidder og sover. Det blev i samme forbindelse nævnt, at døde fugle faktisk af og til ses hængende sådan med hovedet nedad.

Jeg har heldigvis kun set det i tilfældet med Sofus. Det var et meget sørgeligt syn.

Læs videre

Spørgsmål og svar

Jeg deltager i ny og næ i spørgeskemaundersøgelser for et par analyseinstitutter.

Formuleringerne i spørgeskemaerne er somme tider en anelse kringlede.  Andre gange er svarmulighederne utilstrækkelige.

Af og til  sidder man selv tilbage som et stort spørgsmålstegn, når man har klikket sig igennem skemaet. Det gjorde jeg i hvert fald i dag, da jeg modtog et spørgeskema, hvor svarmulighederne var lidt spøjse.

Retfærdigvis skal det selvfølglige nævnes, at der også forekommer skemaer, der er helt i orden.

Læs videre

En hjertelig velkomst

Egentlig havde jeg planlagt, at jeg nok ville tage imod invitationen og gå til åbningsfest hos Lulu’s i dag.

Da det kom til stykket, kunne jeg bare mærke på dagsformen, at jeg havde meget mere brug for en stille dag med masser af fred og ro end for fest og farver.

Sådan blev det, så jeg venter til en anden dag med at besøge byens nye butik.

I dag nøjedes jeg med at slå et slag forbi stationsbygningen på formiddagens gåtur. Der lagde jeg mærke til en lille sød detalje. Lulu’s bød sine gæster hjerteligt velkommen med et lille perlehjerte på døren.

Meget enkelt og smaddersødt.

Læs videre