Da vi passede Sander forleden, sagde jeg til ham, at han var ” Fars dreng, Mors skat, hele byens abekat.” Jeg sagde det et par gange i aftenens løb, og han brokkede sig lidt og sagde: ” Neej, jeg er Fars skat.” Og så snakkede vi ikke mere om det.
I dag sendte min søn mig så en sms og fortalte, at Sander går rundt og siger: ” Fars skat, Mors skat, hele byens Mors skat.”
Den sidder ikke lige i skabet, men jeg synes, at det er så kært, at han har taget den lille remse til sig. Det er da også meget bedre at være en skat end en abekat.