Søndagen har budt på en dejlig travetur i skoven sammen med Sander og hans forældre.
Vejret var dejligt, og skoven var smuk. Vi så rådyr og skarnbasser og et pragteksemplar af en rød fluesvamp. Vi så også en hel masse andre ting, men der var jo noget, vi var mere optaget af end andet.
Sander fandt en lang pind, som han gik med på hele turen – han skulle bl.a. bruge den til at fange drager med, sagde han. Noget af vejen var pinden pludselig blevet til en græstrimmer og senere igen til en slange. Det er så dejligt, når fantasien blomstrer, og selv simple ting kan indgå i en herlig leg.
Vi fandt også kogler og agern og – ikke mindst – kastanjer. Vi samlede mange kastanjer, som Sander skulle have med hjem. Han ville ikke lave kastanjedyr af dem, sagde han, men vi blev enige om, at de var gode at have. Måske kan de bruges, når han leger med sin traktor og vogn. Sådan et helt vognlæs kastanjer er da fint at køre med.
Det var dejligt igen at have et godt påskud for at samle kastanjer. Jeg har så svært ved bare at lade dem ligge på jorden. De er alt for fine til bare at ligge der. Så kønne og runde og glatte og blanke. Dejligt at have nogen at samle til igen. Det er trods alt begrænset, hvor mange kastanjer jeg selv kan bruge, selv om jeg gerne lægger dem til pynt i en skål herhjemme og hele efteråret plejer at rende rundt med en enkelt i jakkelommen.
Det eneste ærgerlige ved kastanjer er, at de ikke bliver ved med at være glatte og blanke ret længe, når først man tager dem med ind.
