Vi hentede Sander i vuggestuen i dag. Jeg stod lidt i døren og kiggede på, at han legede. Da han fik øje på mig, lød det glædestrålende:”Det’ min farmor!” – og i næste øjeblik, da han også så sin farfar: “Det’ min farfar!” Det er lykken at hente sit barnebarn i vuggestuen, ikke mindst når man får sådan en modtagelse.
Madkassen blev hentet i køleskabet, og så var Sander ellers hurtigere end hurtigt ude i garderoben og fandt sin jakke og sine støvler. Klar til afgang.
Så smuttede vi en tur på biblioteket. Det var ved at være længe siden, vi havde været der sidst, og vi hygger os så godt med de biblioteksbesøg alle tre. I dag var det mest den store togbane, der var spændende.
En times tid hyggede vi os, inden det var tid til at køre Sander hjem.
Da vi nu alligevel var på biblioteket, fik vi også lige fornyet vores pinkoder, så vi nu kan låne e-bøger på e-reolen. Dejligt!