Tidlig start

Vi var ekstra tidligt oppe i dag. Vi havde lovet at møde op og passe Sander fra klokken seks, da begge hans forældre skulle afsted ved den tid. Så det var os, der skulle sørge for at få vores øjesten op og i tøjet, give ham morgenmad og køre ham i vuggestue. Altsammen før Henrik skulle møde på arbejde klokken otte.

Det er sundt at blive mindet om, hvordan sådan en helt almindelig morgen forløber i en børnefamilies travle hverdag. Og så fik vi endda luksusudgaven – for der var både lagt tøj frem, pakket taske til vuggestuen og smurt madpakke. Alligevel kan man godt få lidt åndenød over alt det, man skal nå, når man skal ud af døren med et lille barn tidligt om morgenen.

Vi vækkede sovetrynen så tilpas tidligt, at der også kunne blive tid til at sidde og hyggekigge lidt tegnefilm, mens han rigtig fik øjne.

Alt i alt blev morgenen sammen med Sander til en lille stjernestund.

Læs videre

Det er ikke løjer

Det her har ikke noget med nytårsløjer at gøre. Det er hærværk.

Jeg bliver simpelthen så forstemt – og også godt gammeldags gal i skralden – når jeg ser sådan noget.

Læs videre

Fuld fart på

I går formiddags bankede det på døren. Udenfor stod Sander og rakte  glad en buket tulipaner frem mod mig. Han var kommet et smut sammen med sin far og mor for at ønske os godt nytår.

Guldklumpen havde også et andet ærinde. Han ville vise os sin nye løbecykel, som han har fået i julegave af sin mormor og bedstefar. Så vi måtte ud en tur og se ham køre på det nye køretøj. Han fik cykelhjelmen monteret, og så gik det ellers over stok og sten. Det var helt vildt at se, hvordan den lille stump kunne drøne afsted.

De er smarte de små løbecykler – meget bedre end de små cykler med støttehjul, som mine egne drenge kørte på som små. På løbecyklen lærer de små meget hurtigere at holde balancen. Jeg formoder, at det så bliver en hel del lettere senere at lære at køre på en almindelig cykel.

Læs videre

Om at regne alle med – eller ej

Jeg fik et fint nytårskort fra min søster i dag. Hun ønskede godt nytår, skrev lidt om sine planer for nytårsaften – og så kom det.

Hun skrev, at hun jo havde læst på min blog om min fadæse med kartoflerne juleaften. Hun havde også læst, at jeg skrev, at jeg har en sød familie, der ikke mobber mig. Og så fortsatte hun: “Men har du mon regnet alle med?”

Vedlagt var en lille pose Læsø salt og den fineste saltske.

I vores familie får man ikke lov til at dø i synden!

Læs videre

Roligt tempo og held i uheld

Dagene efter jul er blevet brugt til at rydde op og rydde ud. Det hører jo med.

Nu ligner huset sig selv igen. Lige så hyggeligt det er at gense den velkendte julepynt hvert år, lige så rart er det, når det er pakket væk igen.

Oprydningen er foregået i et roligt tempo. Noget dårligdom har krævet en omgang bredspektret penicillin og den slags kan godt lægge en dæmper på aktivitetsniveauet. Jeg er bare glad for, at det uvelkomne indslag i julen først opstod efter juleaften.

Lidt heldig har man da heldigvis lov til at være.

 

Læs videre