Det er som om, der er skruet lidt ned for blusset i år, når det gælder julen.
Når jeg kigger mig omkring, er der ikke nær så meget jule-tingel-tangel i vinduer og på døre, som der plejer. Andre år er vi knapt nok kommet ind i december, før folk har pyntet op både oppe og nede, ude og inde.
Da jeg var ude at handle i går, var der hverken trængsel eller alarm i butikkerne, og folk så helt normale og afslappede ud – ingen panik i øjnene.
Det passer mig rigtig godt, hvis min antagelse viser sig at være rigtig. Det gør slet ikke noget, hvis vi lige slapper lidt af og lader være med at køre os selv og hinanden helt op i det røde felt.
Less is more!