Blog
Jeg er lidt betaget af alle de mange hængelåse på Bryggebroen – og ikke mindst af de små kærlighedshistorier, de fortæller.
Nogle af låsene er udstyret med en lille ekstra lås som symbol på, at kærligheden har båret frugt.
Jamen altså – jeg synes, at det er så sødt.
En håbløs romantiker som mig får næsten en klump i halsen ved synet af alle de rørende kærlighedssymboler på Bryggebroen i København.
Jeg har brugt noget af min lørdag formiddag på at få klaret nogle små – men alt for længe udskudte – opgaver.
Tænk, at man kan blive ved med at gå og udskyde tingene. En knap, der skal syes i en bluse. Et skab, der trænger til at blive vasket af og blive ryddet op i. Den slags små trivielle opgaver, der absolut ikke på nogen måde er særlig besværlige eller krævende. Småting, der skulle have været ude af verden for længst, men i stedet tynger samvittigheden udover enhver rimelighed.
Man kunne spare sig selv for meget, hvis man var top-disciplineret og fik ekspederet den slags opgaver pronto. Tanken om de små trivielle gøremål er meget værre, end det i virkeligheden er at få klaret ærterne.
I dag har jeg i hvert fald klaret en stribe af den slags irritationsmomenter og må som så ofte før undre mig over, hvorfor det krævede så langt et tilløb.
Jeg pudser lige glorien, nu jeg er i gang.
Sander kom med en buket meget smukke blomster til mig forleden dag. Han stod der med den fint indpakkede buket i favnen og kiggede på mig med glade øjne.
Han hjalp mig endda med at pakke blomsterne ud. Med små ivrige fingre baksede han med at fjerne både bånd og papir.
Er jeg ikke bare en skrupforkælet farmor? Vel er jeg så!
