Blog
Forleden dag kørte vi for Sander og hans far, da Sander skulle i vuggestue.
Vi var heldige at få en parkeringsplads, hvorfra vi kunne se over til institutionens indgangsparti.
Sander og hans far steg ud af bilen, Sander fik sin lille rygsæk på ryggen og så gik de to. Det vil sige, Sander gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – og sådan fortsatte han hele vejen over til døren.
Åh, hvor var det sødt og rørende.
Jeg er blevet færdig med at læse Astrid & Veronika. Den var fantastisk. Meget rørende. Jeg indrømmer gerne, at mit blik var en kende sløret, da jeg læste de sidste sider i bogen.
Det fik mig til at tænke på dengang omkring 1970, da jeg som meget ung pige var i biografen for at se Love Story. Det var jo en virkelig tåreperser. Og jeg småtudede da også stadig, da jeg kom ud fra biografen.
Min far var kommet for at hente mig og spurgte, hvad der var i vejen. Jeg fortalte ham, at filmen havde været så sørgelig, og at det var derfor jeg snøftede. Min far lod mig vide, at han ikke kunne forstå, at jeg ville bruge penge på at komme til at tude sådan.
Ja, jeg tudede virkelig over den film, og nu sidder jeg og smiler ved mindet om min fars ord.
Jeg er fuldstændig tabt for omverdenen. Jeg vil bare læse og læse.
Jeg har nemlig endelig fået købt Astrid & Veronika – roman af Linda Olsson. Jeg har ønsket mig den længe.
Fantastisk bog. Jeg kan slet ikke lægge den fra mig.
Her sidder jeg – på Sydsjælland. Udenfor er det tåget og lidt koldt.
I morges fik jeg en hilsen fra Bahamas og nu har jeg lige fået en hilsen fra et sneklædt Østrig.
Sådan nogle hilsner ikke – det smager da lidt af fugl.
Ganske, ganske lidt.
Forleden dag, da Henrik og jeg var ude at gå en tur, blev vi stoppet af en pige på omkring 10 år. Hun var vist på vej hjem fra skole – havde skoletasken bag på cyklen. Hun spurgte høfligt og smilende, om hun måtte spørge os om noget. Det måtte hun da. Hun spurge så, om vi havde ondt i ryggen.
Næh, det var der altså ingen af os, der havde. Heldigvis da.
Pigen spurgte så, om vi ikke alligevel lige ville have et kort, så vi kunne se, hvor vi kunne få massage. Hun udtalte ordet massage på sådan en sød og pudsig måde.
Sød var hun og en ihærdig lille sælger.
Og så render man altså rundt og ligner én, der har ondt i ryggen!