Blog
Sander har været på besøg i dag.
I samarbejde med sin farfar lavede han dette kunstværk.
Undervejs i tegneprocessen så Sander sit snit til at dyppe farveblyanten i hindbærmarmeladen. Men kunstnere har jo i tidens løb inddraget værre ting end marmelade i deres værker – så pyt med det.
Min lørdag begyndte klokken 03. Jeg vågnede og kunne bare slet ikke falde i søvn igen.
Lå og vendte og drejede mig. Var lysvågen.
Så lå jeg der og pudsede alle mine bekymringer af, så de blev helt opdaterede og endnu mere bekymrende end før.
Stod op lidt over 5.
Heldigvis kan sådan en lørdag, der fra starten virker lidt ucharmerende, vinde ved nærmere bekendtskab. I hvert fald gemte mailboxen på en mail, som jeg havde ventet spændt på. Positive nyheder. Én bekymring mindre.
Jeg er godt nok træt, men det kan vel godt blive en god lørdag alligevel. Mon ikke?
Jeg har lige læst Børnebørn – en antologi om bedsteforældre og deres børnebørn.
30 mere eller mindre kendte mennesker fortæller i bogen om, hvordan de oplever rollen som bedsteforældre. Blandt dem, der fortæller om deres forhold til børnebørnene i bogen, er Lisbeth Dahl, Merethe Stagetorn, Johannes Møllehave og Susan Moody.
Bogens afsnit er meget forskellige, men alle er meget læseværdige og bekræfter med al ønskelig tydelighed, at der er et utal af måder at gribe rollen som bedstemor/bedstefar an på.
Fælles for de 30 bedsteforældre i bogen er, at de giver udtryk for stor kærlighed til børnebørnene.
Hele vinteren har jeg ønsket mig et par grå strikvanter. For mit indre blik har jeg set de vanter for mig. De skulle være langskaftede, og farven skulle være en helt bestemt grå nuance.
Sådan et par vanter har jeg kigget efter her, der og alle vegne.
Nå, men på et tidspunkt holdt jeg altså op med at lede. Jeg accepterede, at det ikke blev denne vinter, jeg fik sådan et par fingervanter i den helt rigtige grå farve.
I går, da jeg var på udkig efter noget helt andet, så lå De Helt Rigtige Strikvanter lige pludselig lige for øjnene af mig. De var nøjagtig, som jeg havde forstillet mig. Til en flad halvtredser.
Er det ikke bare typisk? Når man holder op med at anstrenge sig for at finde eller opnå et eller andet, så får man det serveret på et sølvfad.
Levende lys og friske tulipaner på bordet. Skoldhed te i koppen. Ro til at læse et par sider i en god bog.
Ikke nogen dårlig morgen.
En rigtig dejlig morgen faktisk.