På museum

I dag har der været søndags-brunch på programmet. I anledning af min fødselsdag forleden inviterede vi børn, svigerbørn og barnebarn på brunch på restauranten på Nationalmuseet.

Det var dejligt og hyggeligt, at hele familien var samlet.

Der var livlig aktivitet på Nationalmuseet i dag. Blandt andet var et fastelavnsarrangement under afvikling, da vi ankom. Så vi kunne næsten ikke mase os ind ad døren for fint udkædte børn og deres forældre. Det var skægt at se de mange fantasifulde udklædninger. Jeg lagde især mærke til to børn, der var klædt ud som to halve liter økologisk mælk. Frisktappet endda. Det fremgik af datomærkningen, at det var tappet i dag. Sjov ide.

En af de andre ting, der fangede blikket på Nationalmuseet i dag var en lille udstilling lavet af en ghanesisk kunstner ved navn Tei Huagi. Jeg måtte lige snuppe et foto. For tøjet, der vises, har kunstneren lavet af gammel plastikemballage. Imponerende!

Læs videre

Forskud på foråret

Forleden, da jeg havde fødselsdag, fik jeg to smukke buketter. Virkelig smukke blomster – nogle af dem kan ses på billedet her. Dem går jeg nu og nyder. For mig er det virkelig forkælelse, når nogen giver mig blomster. Jeg er nemlig ikke ret god til at få købt blomster til mig selv. Jeg kan lige svinge mig op til at hive et bundt tulipaner eller roser ned i kurven, når jeg alligevel er i supermarkedet. Det der med at gå til blomsterhandleren og købe en rigtig smuk buket til mig selv, det gør jeg altså ikke. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. For glæden ved at have en smuk buket på bordet er jo kæmpestor.

Det er nok en underlig form for nærighed. Eller en mærkelig form for beskedenhed (sådan, det er da ikke nødvendigt-agtigt). Hvad skulle det ellers være?

Er det bare mig, der ikke er god til det med at købe blomster for egen fornøjelses skyld? Eller er der mon andre, der har det på samme måde?

Læs videre

Farmors fødselsdag

Der var engang, hvor Farmor var min farmor. Senere var der et kapitel i mit liv, hvor Farmor var mine børns farmor. Nu er Farmor – mig. Og i dag har Farmor her altså fødselsdag. Jeg er blevet noget så forkælet. Med nybagte kanelsnegle til morgenteen. Med fødselsdagshilsener via sms, mail, telefon, kort og pakker. Jeg er også blevet forkælet med en kæmpestor buket smukke, sprøde, knitrende tulipaner bragt til døren med bud og med fødselsdagshilsener på Facebook. Jeg har simpelt hen haft sådan en skøn dag. Og så skal fødselsdagen endda først rigtigt fejres på søndag.

I løbet af dagen har jeg gået og tænkt på, at siden min fødselsdag sidste  år er der jo sket noget fantastisk i mit liv. Sidste år på min fødselsdag lå mit kommende barnebarn trygt og godt inde i sin mors voksende mave, og farmor var noget, jeg snart skulle være.

Nu er jeg farmor til Sander, og i dag er Farmors fødselsdag altså for første gang min.

Læs videre

Kryds i kalenderen

Jeg har lige fået en sms fra min svigerdatter. Det er besked om, at der er bedsteforældredag i Sanders vuggestue  i april – og en opfordring til at sætte kryds i kalenderen.

Jeg har skam allerede noteret det i kalenderen. For det er da lidt spændende. Jeg glæder mig til at se Den Søde Dreng sammen med alle de andre børn i vuggestuen.

Det skal nok blive en god dag.

Bedsteforældredag! Altså, jeg elsker jo at være farmor. Alligevel må jeg indrømme, at det føles lidt mærkeligt, at være blevet sådan én, der skal til bedsteforældredag.

Som bedstemor er jeg jo stadig “den nye pige i klassen”, men jeg skal nok komme efter det. Og det bliver garanteret hyggeligt at træffe alle de andre Bedste’r.

Læs videre

Kom bare an

Vejrudsigten melder om snestorm på vej. Det lyder lidt hyggeligt. Altså når man er så heldig, at man ikke behøve at begive sig ud i trafikken. Når man bare kan blive hjemme og nyde vintervejret fra vinduet. Når man kun – hvis man er så nysgerrig, at man ikke kan vente – behøver at trippe ud til postkassen for at hente ugeaviserne. Når man har mad i huset. Når man har lys og varme – og internetadgang.

Den snestorm kan sådan set bare komme an.

Læs videre