Blog
I går havde vi besøg af lille Sander. Han var helt i hopla og skruede godt op for charmen. Vi – både farfar og farmor – er jo helt vilde med den dreng og er hver især fuldstændig lykkelige, når vi sidder med den lille fire måneder’s guldklump i armene.
Fire måneder – så kort tid. Så lillebitte et menneske. Så stor kærlighed og så stærke bånd.
Lørdag den 17. Oktober kåres Årets bedste Bedste i BonBon-Land.
På dagen kan alle bedsteforældre – der følges med mindst ét barnebarn – komme i BonBon-Land for halv pris. Desuden er der mulighed for at blive kåret som Årets bedste Bedste, hvis altså man er blevet nomineret af sit barnebarn.
Da jeg for mange år siden som 13-14 årig havde madlavning i skolen, fik vi udleveret bogen Moderne husførelse – En lærebog for skolekøkkener og nybagte husmødre. Bogen er udgivet i 1961, så den er ved at ha’ nogle år på bagen.
Jeg bruger stadig bogen, ikke mindst fordi jeg i tidens løb har noteret forskellige opskrifter på de dertil indrettede sider. Bogen har kendt bedre dage, den er ved at være temmelig slidt, men jeg vil aldrig skille mig af med den.
I afsnittet Tekniske hjælpemidler står der bl.a følgende:
Et Køleskab
vil i mange hjem betyde en stor lettelse, især hvis man har brug for at købe ind til flere dage ad gangen.
Hvis det kun er meningen at bruge køleskabet til en enkelt flaske mælk og et stykke leverpostej og lignende, kan det være en ret stor luksus at anskaffe et køleskab, som også koster noget i drift. Men er opbevaringsforholdene for mad iøvrigt dårlige, kan sikkert mange tilfælde af sommer-roskildesyge undgås ved hjælp af køleskabet, og selv om køleskabet måske ikke er nødvendigt fra første færd, er det nok et af de tekniske hjælpemidler, man skal sætte på ønskedsedlen til senere anskaffelse – ikke mindst til børnenes mælk og efterhånden som de frosne varer vinder frem.
Jeg er glad for, at jeg har den bog endnu, den er fuld af guldkorn. Hvad med dette her f.eks.:
I vide kredse er det stadig skik og brug at servere tyk, opbagt sovs til snart sagt alle kødretter, og der er vist ikke tvivl om, at mange overflødige kilo stammer fra sovseskålen.
Billederne i bogen er også et studie værd. Der er så mange fine ting på de billeder, som mange nok godt kunne tænke sig at få fingre i. Og så er der jo opskrifterne ikke at forglemme. Der er opskrifter på alt lige fra melboller til æbleflæsk og bankekød.
Der er så meget, jeg har lyst til at fortælle fra den bog, så den vender jeg nok tilbage til en anden gang.
Et godt grin forlænger livet. Det siger man da i hvert fald. Om det passer, ved jeg ikke, men et godt grin gør i hvert fald livet skønnere lige her og nu. Og det er da meget værd.
Der er blevet grinet meget i vores familie i dag. Sander er begyndt at kunne grine rigtigt, og hans forældre ville ha’ ham til at grine, så de kunne optage det på et lille videoklip. Så de gik i gang med at gøre alle de ting, der plejer at kunne få guldklumpen til at grine. Mor’en lavede spas med Sander, og far’en skulle optage løjerne. På det færdige resultat af anstrengelserne kan det både ses og høres, at de alle tre havde det sjovt under processen.
De fik altså optaget en lille video og sendt den til os. Og så startede det rigtig sjove. Vi kunne ikke få åbnet filen. Sikke noget – og nej hvor blev vi mobbet – og hvor blev både vi og vores Mac til grin.
Nå, men til sidst lykkedes det at åbne filen og se videoen. Og så var vi også helt færdige af grin.
På filmen ser man en kær og dejlig lille dreng og en mor, der gør alle mulige krumspring og siger sjove lyde, for at aftvinge ham et grin. Og hvad gør knægten? Han kvitterer med en kæmpestor bøvs. Og så griner hans far og mor – og så griner han med.
Og farfar og farmor her var også flade af grin, da først vi fik videoen at se.
Der skal ikke meget til at kalde smil og latter frem, når det er familiens lille øjesten, der optræder på slap line.
I aften har jeg hygget mig med at kigge på nogle gamle kort, jeg har i gemmerne. Blandt andet fik jeg fat i en hel stak lykønskningskort fra dengang, mine børn blev født. Kortet på billedet havde jeg helt glemt, men teksten er da meget rammende.