Hverdag

Sovemorgen

Ingen kommentarer

Sovemorgen – det er selvfølgelig sådan en morgen, hvor man kan sove lidt længere, end man ellers gør. Selve udtrykket stammer fra dengang min yngste var barn.

Men altså sådan en sovemorgen er rigtig dejlig af og til – og en sovemorgen var lige, hvad vi havde i morges.

Det er altså dejligt at være rigtig udhvilet og stå op, fordi man har lyst til at stå op og ikke bare fordi man er nødt til det.

Der er kun en enkelt lille hage ved at afholde sådan en sovemorgen – nej to hager faktisk. Den første er, at man resten af dagen mangler de timer, man har snuet væk og godt kan forfalde til at ærgre sig over det. Den anden er, at man er alt for frisk og veloplagt om aftenen og derfor nok kommer til at gå for sent i seng – og så er man virkelig træt, når man skal op næste morgen.

Der er ikke noget der er så godt, at det ikke er galt for noget :-).

Læs videre

Hverdag

Septemberdage

Ingen kommentarer

Jeg elsker efteråret – især september. Himlen er blå på en særlig måde i september. Dagene er stadig sommerlige, man kan være udendørs med bare arme. I skoven, hvor vi tit går tur, dufter der af muld og solvarm harpiks.

I haven er der stadig friske blomster, og vores pæretræ står segnefærdigt med grenene tynget næsten til jorden af frugt. Hyldebærrene er ved at få farve, men dem plejer fuglene at snuppe, før jeg når at få plukket nogle til saft. Der er brombær og hindbær, og der er rødbeder, der snart er klar til at blive syltet.

Om morgenen og om aftenen er der en snert af kulde i luften, og det begynder at kunne mærkes, at dagene bliver kortere.

Jeg kommer til at tænke på teksten til Det lysner over agres felt af Ludvig Holstein. Den sang har jeg altid syntes så godt om. Den beskriver hele efterårsstemningen så smukt. Allersmukkest er den, når det er Pia Raug, der synger. Jeg må høre den nu. Lige nu.

Læs videre

Blog

Forventningens glæde

Ingen kommentarer

I mit barndomshjem blev der altid sagt at: “Det er godt at ha’ noget til gode – bare det ikke er øretæver”.

Det er sikkert ikke fordi jeg har hørt den bemærkning rigtig tit, men jeg har en forkærlighed for at ha’ noget til gode. Altså sådan at forstå, at jeg ynder at gå og gemme lidt på ting, at glæde mig til dem. Et eksempel kan være, at jeg køber en bog, jeg ønsker mig. Jeg begynder bare ikke at læse den lige med det samme, men går og hygger mig lidt med forventningens glæde. Den – forventningens glæde –  skal man iøvrigt ikke kimse af, den er sommetider den eneste man får! Nå, men sådan har jeg altså en tilbøjelighed til at gå og varme mig ved tanken om at at have noget godt i vente.

Nogen gange tager det overhånd. For eksempel når jeg går rundt med et gavekort til Interflora i tasken i et halvt år. Det har jeg lige præsteret. Netop i dag har jeg indløst et blomster-gavekort, jeg fik til min fødselsdag. Og jeg havde fødselsdag i februar. Og jo, jeg har skam købt blomster i mellemtiden.

Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg har det på den måde – sådan at gå og gemme på sådan et gavekort for eksempel. Jeg tror det er noget med, at jeg på den måde føler, at jeg strækker glæden. Opsparer en lille glædeskapital.

I dag var så dagen, hvor jeg indløste mit gavekort og hjembragte de smukkeste roser i den sarteste blegrosa nuance. Åh, hvor er de smukke. De var værd at vente på.

Læs videre

Blog

Sladrebank

4 kommentarer

I forbindelse med lille Sanders dåb besluttede vi at oprette en Barnebarnskonto til ham som dåbsgave. Vi valgte den bank, der har den absolut sødeste sparebøsse – nemlig Rasmus Klump-sparebøssen. Alle vores egne drenge har sparet op med Rasmus Klump, så det syntes vi også, at Sander skulle.

Så vi begav os til banken og oprettede kontoen. Bankrådgiveren fortalte, at man fra bankens side ville sende et brev til vores søn og svigerdatter og orientere om, at der var oprettet en konto til Sander. Vi fortalte, at kontoen skulle fungere som dåbsgave og bad om, at brevet først blev sendt til forældrene efter d. 6. september  – for det skulle jo være en overraskelse forstås. Det forstod den rare bankrådgiver skam fuldt ud og det var en aftale.

Da vi havde oprettet kontoen, foreslog bankrådgiveren, at vi skulle købe en enkelt aktie i banken til Sander. Bare for sjov – når nu han var blevet kunde i banken – og den kostede kun 99 kroner – og han ville få et fint aktiekøbsbevis – og ja, vi lod os overtale.

To dage senere fortrød vi. For da fik Sander nemlig et brev fra banken, hvor der blev henvist til hans aktiekøb. Forældrene lagde lynhurtigt to og to sammen, og så var vores gave lige pludselig ikke nogen velbevaret hemmelighed længere. Nej, hvor blev jeg ærgerlig på den bankmand.

Som om det ikke var nok, tabte aktien omkring 25 % af sin værdi i løbet af et par dage. Det var dæleme godt, at vi kun investerede i en enkelt!

Læs videre

Blog

En heldig kartoffel

Ingen kommentarer

Se lige det fine armbånd på billedet! Det har jeg været så heldig at vinde i Karen Klarbæk’s give away. Det kom med posten i dag, og jeg er rigtig glad for det.

Mit eget talent for håndarbejde rækker kun lige netop til at strikke et halstørklæde. Så jeg er vildt imponeret over alle de kreative mennesker, der kan sidde og fremstille de skønneste ting. Jeg ville ønske, at jeg selv kunne – men nej, mine hænder er ikke skruet rigtigt på til det.

Der er bare noget særligt over sådan nogle håndlavede ting. De ting jeg har, som andre mennesker har sidder og gjort sig umage med at lave til mig, betyder altså noget særligt for mig. Fuglekasserne ude i haven, som min svoger i sin tid snedkererede, sjalet min søster har strikket – den slags ting er meget værdifulde for mig.

Læs videre