Hold da op! Jeg havde et mindre uheld under madlavningen her til aften.
Det er ikke så længe siden, jeg fik ny ovn. Jeg har ikke helt vænnet mig til den endnu. Den har sådan et system med et sæt skinner, hvor rist/bageplade/bradepande kan skubbes ind i – eller trækkes ud af – ovnen. Det system har irriteret mig lige fra den første dag, og faktisk har det fået mig til at fortryde købet af den ellers udmærkede ovn.
Her til aften gik det så galt. Jeg havde ikke fået sat risten rigtigt på den der dumme skinne. Så da jeg trak skinnen med risten ud skete katastrofen. På risten stod et ildfast lågfad indeholdende fire brandvarme, nystegte, økologiske svinekoteletter med dertil hørende steghedt fedtstof. Da jeg trak risten ud, vippede den – fordi jeg jo havde sat den forkert. Det ildfaste glasfad røg med stort rabalder ned på klinkegulvet og knustes i en million splinter. Eller mere. Koteletter, glassplinter og fedtstof spredtes på et ukendt antal kvadratmeter køkkengulv. Jeg skreg op.
Og så blev der ellers helt stille, mens jeg sammen med 1 stk. tililende, målløs ægtemand tog skaderne i øjesyn.
Heldigvis havde jeg hverken brændt eller skåret mig. Så langt så godt! Skaderne var altså udelukkende af materiel karakter.
To af kotelleterne var landet på ovnlågen og havde ingen skade taget, så de kunne godt spises og grøntsager var der også til, så det var sådan set i orden. Aftensmaden var så nogenlunde reddet. De andre to koteletter – som vi skulle ha’ spist en anden dag – lå på gulvet dekorativt garneret med glassplinter af varierende størrelse og form. Hm… ikke særlig indbydende.
Oprydningen bagefter tog sin tid. Det var noget af en fedtet affære. Som om det ikke var nok, fik vi vrisset lidt vi ad hinanden, inden vi blev færdige med at slette sporene.
Nå, men nu er det overstået – og næsten glemt. Alligevel vil jeg undersøge, om de der skinner i ovnen ikke kan fjernes en gang for alle. Dem bliver jeg vist aldrig rigtig venner med.
