Min farmor var glad for hortensiaer. Jeg kan huske, at min far plejede at give hende en hortensia til vindueskarmen til Mors Dag. Han købte altid de blå til hende. De var så smukke.
Jeg er også vild med hortensiaer. Jeg holder mig bare til dem, der er beregnet til haven. Desuden er jeg nok mest til de lyserøde. Og dog – de blå er jo også smukke. Jeg tror, at det skal være en blå næste gang. Dem, jeg har i øjeblikket, er altså lyserøde. Jeg har tre stående på terrassen i krukker. I år vil de bare ikke rigtig, som jeg vil. De var sent på den med blomstringen, og de har i det hele taget kun få blomster. De plejer ellers at være så flotte. I virkeligheden ved jeg nok godt, hvad der er galt. De trænger til større potter. Problemet er bare, at hvis de skal ha’ større potter, så er der tale om enorme potter. Vi har snakket om at lave et bed til dem i stedet, og så starte med nogle nye og meget mindre planter i krukkerne.
Til gengæld så jeg nogle fantastiskse hortensiaer forleden dag på vores tur til Sønderborg. Jeg har aldrig før set så store hortensiaer indenfor landets grænser. Flere steder både i og omkring Sønderborg passerede vi de mest utolige, enorme hortensiabuske. De var fantastisk smukke.
Billedet i dette indlæg er af ældre dato. I år er mine hortensiaer ikke noget at skrive hjem om – og de gør sig heller ikke specielt godt på fotos.
