Hvad børn dog siger

Jeg har lige grinet – og ind imellem næsten også grædt – mig igennem Grethe Dirckinck-Holmfeld’s lille bogserie med børns finurlige kommentarer om deres, bedstefar, bedstemor, mor og far.

De fire små bøger er hver især en oplagt gaveide til enhver mor, far, bedstemor eller bedstefar.

Nogle af kommentarerne i bøgerne er virkelig sjove, andre er rørende og de maner allesammen lidt til eftertanke.

For de små bemærkninger, børnene kommer med, er jo ikke bare sjov. De er også et udtryk for, hvad det er for en dagligdag, vi byder børnene, og hvordan familielivet opleves i børnehøjde.

Selv om bøgerne mest er morsomme, kan man godt få sig en aha-oplevelse, når man læser de små poders udsagn.

Jeg fortæller lidt mere udførligt om de fire bøger – find omtalen under Anmeldelser.

Læs videre

Regnvejr

I dag regner det lidt og det er noget køligere, end det har været de seneste dage.

Jeg er jo ikke vild med varme, og er desuden allergisk overfor græspollen, som der er sæson for nu. Så jeg er begejstret for omslaget i vejret.

Sådan en regnbyge renser luften og fjerner det meste af det pollen, der svæver rundt.

Så på dennne tid af året er jeg mere end glad, hver gang det regner. Regnvejr er toppen.

På andre tider af året, kan jeg godt synes, at regnvejr er træls. Bare ikke lige nu.

Læs videre

Fest i gaden

Vi holdt vejfest her på vores vej i går.

For år tilbage var den årlige vejfest en helt fast tradition. Men så gik det lidt i sig selv. Der var ikke rigtig nogen, der havde tid og/eller lyst til at ta’ en tørn med planlægningen.

Men så i år, var der tre friske par, der snakkede sammen og nedsatte sig som festudvalg. Der blev planlagt og delt invitationer ud.

I går løb festen så af stablen, og det var rigtig hyggeligt.

Vi var en ordentlig flok af både børn og voksne i stort set alle aldre, der sad bænket under parasollerne ude på vejens vendeplads. Der var tændt op i flere grill’er og bordene var pyntet fint med blomster.

Der var en god stemning og snakken gik.

Selv om man bor tæt på hinanden, er det jo ikke sikkert, at man får snakket så meget med hinanden i hverdagen. Netop derfor er sådan en vejfest en rigtig god ide. Der har man under afslappede former en god mulighed for at få snakket med alle naboer og lære eventuelle nytilflyttede at kende.

Jeg synes helt bestemt, at festudvalget her på vores vej skal ha’ stor ros for, at de tog initiativ til at genoplive vores vejfest!

Læs videre

Hedebølge

Pyh, lige nu er der 29 grader i skyggen her hos os. I solen er der så varmt, at der slet ikke er til at holde ud at være – efter min mening i hvert fald. Jeg er ikke ret vild med varme.

En anden, der også døjer lidt med varmen, er mit lille barnebarn. Han og hans forældre var lige hurtigt forbi tidligere i dag på vej på indkøbstur.

Det var dejligt lige at se den lille. Han vokser hurtigt og forandrer sig hele tiden.

Jeg fik taget et par nye fotos af guldklumpen, mens vi fik en hurtig snak i skyggen under det japanske kirsebærtræ i haven.

Da jeg nu var i gang med kameraet, snuppede jeg også lige et enkelt foto af mine lavendler, som jeg er så glad for. Jeg synes, farven er så skøn.

Læs videre

Masser af minder dukker op

Vi havde besøg af vores søn, svigerdatter og lille barnebarn i søndags.

Vi er selvfølgelig helt fjollede med den lille, og kan sidde i timevis med ham i armene og bare kigge på ham.

Efter besøget snakkede vi om, at det er helt utroligt, så mange minder den lille baby får frem i vores hukommelse, når vi sidder der og betragter ham.

Vi kommer selvfølgelig til at tænke på vores egne tre drenge, da de var små. Det virker som om, det ikke er ret længe siden.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en stump af en sang, jeg har hørt så tit: “Hvor er tiden, der ta’r os –  stjæler ungdommen fra os?” Kunne ikke lige huske, hvem det var, der sang den. Der måtte lidt research til, og det viser sig, at det var Inside The Whale.

Tja, hvor er tiden,  der ta’r os?

Læs videre