I dag fik vi grønt lys til at komme og besøge vores lille barnebarn (og hans forældre naturligvis) på barselsgangen.
Det var et stort øjeblik. Det var – ikke overraskende – noget nær verdens ottende vidunder, der åbenbarede sig for vores sultne bedsteforældreøjne. Det er ikke for at prale, men vores sønnesøn er virkelig en dejlig og kær lille dreng. Rigtig fin lille fyr med mørkt hår. Han kiggede på os med det der alvorlige og hemmelighedsfulde blik, som nyfødte har.
Vi smeltede selvfølgelig totalt, og det var svært at løsrive sig og se at komme ud ad klappen igen. Men vi ved jo godt, at barselsbesøg ikke bør være alt for lange, og at forældre og barn mest af alt har brug for ro til at finde sig til rette.
Heldigvis nåede jeg at fotografere det dejlige barn, så jeg nu kan gå og hygge mig med at kigge på ham hvert andet øjeblik.