Blog
Forleden dag fik vi årets æblehøst i hus. Nu har vi kassevis af skønne æbler. Der er Belle de Boskoop og Ingrid Marie i så lange baner, at vi regner med at have æbler til husbehov i et pænt stykke tid.
Der er noget særligt ved at gå ud i egen have og samle forråd. Det er dejligt at plukke æblerne og lægge dem i kasser. En af de rigtig gode ting ved at have en have. Endnu en gang forundres jeg over, hvor meget mad man kan få ud af en almindelig parcelhushave.
Den tid, hvor jeg sætter allerstørst pris på at have en køkkenhave, er uden tvivl nu i jordbærsæsonen.
I efteråret satte Henrik et par rækker jordbærstiklinger i et højbed. Nu kvitterer planterne allerede med store, flotte bær. Planterne i højbedet ser ud til at give større bær end de planter af samme sort, vi har et andet sted i urtehaven.
Jeg er vild med jordbær. Der findes ikke noget spiseligt, jeg sætter mere pris på end jordbær. Derfor er det lykken at kunne hente skønne, velsmagende, økologiske jordbær ind fra haven. Jordbær fra egen have er bare de allerbedste.
Indlægget indeholder reklamelink.
Vi er begyndt i det små at eksperimentere med at indsamle frø fra havens planter. I år har vi sået radisefrø, som vi høstede i haven sidste år. Det har været en succes. Vi har fået masser af fine økologiske radiser. Desværre er sneglene også glade for dem, men der er nok til både dem og os. Sidste år købte vi økologiske radisefrø hos Økohaven.
Min far var glad for radiser og dyrkede dem altid i haven, da jeg var barn. En håndfuld radiser blev anrettet med et lille stykke af toppen bevaret til at holde i og en lille bunke groft salt på tallerkenen til at dyppe i. Og så blev radiserne ellers spist med velbehag til en ostemad. Sådan kan jeg ikke spise radiser. De er for stærke for mig på den måde. Jeg foretrækker dem i tynde skiver som pynt på en rugbrødsmad eller i en salat.
I år har vi altså masser af radiser, som vi har fået helt gratis, da vi selv har indsamlet frøene. Det får ikke radiserne til at smage dårligere – snarere tværtimod.
Vi høstede også salatfrø sidste år, men dem har vi ikke været helt så heldige med. Der er ikke så mange af frøene, der er blevet til noget. Men vi vil helt sikkert fortsætte med at eksperimentere med indsamling af frø.
Indlægget indeholder reklamelinks.
Vores græsplæne har længe været ret ujævn og forsømt.
Den har været under angreb af gåsebiller. Den er fuld af mos. Faktisk er det mere en mosplæne end en græsplæne, for nu at være helt ærlig. Men nu skal den være pænere og mere robust.
Vores robotplæneklipper, der er ret ny her på matriklen, har vist sig at være en stor hjælp i forhold til projekt plæneforskønnelse. Ikke alene klipper den græsset, den har også meget tydeligt vist os ujævnhederne i plænen. Så vi har været klar over præcis, hvor der trængte til at blive jævnet ud. Det har vi så gjort løbende i den senere tid. Nu er plænen så jævn, at robotten kan køre uhindret rundt.
Som en ekstra gevinst bryder mosset sig ikke om, at robotten utrætteligt kører rundt og “tromler” det.
Vi (Henrik) har været i gang med en rive og har fjernet bunker af mos.
Næste trin er, at plænen skal luftes, have en omgang kompost blandet med sand og til sidst en eftersåning. Vi har allerede købt økologiske græsfrø. Kompost har vi. Så nu mangler vi bare at få købt lidt sand hjem. Vi glæder os til at se, om vi kan få noget, der ligner en rigtig græsplæne, ud af det.
At hente lækre, friske, økologiske grøntsager ind fra haven er simpelt hen så dejligt – ren hverdagsluksus. Lige nu er det de grønne asparges, der giver et ekstra skud vitaminer og velsmag til vores måltider. Vi sætter meget stor pris på vores hjemmeavlede asparges.
Vi har kun et lille aspargesbed, men vi arbejder på at udvide det. Det er ikke de helt store portioner asparges, vi kan høste, men mindre kan også gøre det. Det er sjældent, at vi kan høste mere end 6-8 stykker ad gangen. Det er ikke nok til at udgøre et helt måltid til to personer, men vi synes begge to, at lidt friske, grønne asparges smager godt til det meste og er et plus for de fleste af de retter, vi spiser her i huset.
I år er vores asparges større og flottere end nogensinde, og så smager de, så englene synger.