Så er det tid. Høje tid endda.
Jeg indleder om et øjeblik årets andejagt. Det er især de økologiske ænder, jeg går efter.
Så pas på derude.
Andejagten er gået ind
Det lille hus på prærien
Jeg kan nok kaldes for lidt af en økoromantiker. Jeg kunne allerede som barn svælge i bøger som Det Lille Hus På Prærien, hvor familien Ingalls lever et romantisk liv i et primitivt hus uden moderne bekvemmeligheder. Jeg er også fjollet med at se Bonderøven i fjernsynet.
Det enkle liv uden overforbrug og kemisk renset for brug-og smid-væk-mentalitet.
Bage sit brød selv. Genbruge hvor man kan. Det enkle liv i pagt med naturen. Ja, ja!
Nu har jeg i to dage levet uden et fungerende køleskab. Og jeg får først et nyt på mandag.
Hm, det er ikke spor romantisk. Det er bare møgirriterende og næsten ikke til at holde ud.
Så meget for min drøm om det enkle, lykkelige liv i det lille skæve hus uden el og indlagt vand!
Søndag, sol og salat
Kan man ønske sig mere af sådan en søndag i april? Solskin, solskin og atter solskin.
Og så er der endda blevet sået salat og rødbeder i urtehaven.
Frisk, hjemmedyrket salat – øko selvfølgelig – er på vej. Uh, hvor jeg glæder mig.
Bagedag
Jeg har sikkert nævnt det før. Jeg kan godt lide at bage. Brød altså. Kager bager jeg næsten aldrig. Jo jeg bager lidt småkager til jul og en kanelstang i ny og næ. Men ellers bager jeg ikke kager. På grund af allergi skal jeg undgå æg og mælkeprodukter, og så bliver det altså lidt svært at komponere en rigtig god kage.
Men til gengæld er der gang i brødbagningen. Lige nu står der to store surdejsrugbrød og hæver, det samme gør en dej til boller. Jeg sværger til lange hævetider for både surdejsbrød og almindeligt gærbrød. Så lidt gær som muligt og så tid og tålmodighed. Så bliver det godt
Jeg ved ikke rigtig, hvad det er ved bagning, jeg så godt kan lide. Jo, jeg kan selvfølgelig godt lide at guffe brødet. Men det giver også noget andet. Jeg nyder hele processen. Både æltningen og ventetiden mens brødet hæver, duften, forventningen og endelig synet af det færdige resultat.
Og så plejer jeg jo heller ikke ligefrem at blive upopulær herhjemme, når jeg disker op med nybagt brød.
En fælles sag
At klimaet er under forandring, er der vist ingen, der er i tvivl om. Heldigvis kan vi allesammen være med til at bremse den uheldige udvikling. Der er mange ting man kan gøre, og enhver må finde ud af med sig selv, hvor hun/han vil sætte ind. Selv små ændringer i vores adfærd i dagligdagen kan være et skridt i den rigtige retning. Om man sværger til økologi, tager cyklen i stedet for bilen, lægger solfanger på taget – eller alle tre ting og mere til – eller noget helt andet, er ikke det afgørende. Det vigtige er, at man GØR noget. For ethvert tiltag i den rigtige retning hjælper til. Stort som småt.
I December mødes verdens ledere i København for at finde frem til en ny international klimaaftale. Aftalen får især stor betydning for verdens fattigste. Det er nemlig desværre de fattige lande, der må slås med de værste følgevirkninger af den globale opvarmning, selv om det i høj grad er os i den rige del af verden, der via vores levevis skaber klimaforandringerne.
Det er en fælles sag for hele verdens befolkning at ændre kursen.
Har du lyst til at være med til at kæmpe for en fair klimaaftale for verdens fattigste – så klik på billedet og kast dig ind i kampen.