Blog
Da vi var i København i går, fik jeg et længe næret ønske opfyldt. Nemlig at se Torvehallerne.
Det var en god oplevelse. Der var virkelig mange lækkerier. Der duftede dejligt af frisk fisk, krydderier, kaffe, frugter og alt muligt andet godt. Hele stemningen ledte tanken hen på de madmarkeder, man kender fra ferier i Sydeuropa.
Der var meget, man kunne blive fristet af – f.eks. lækkert, økologisk brød.
Vi har mange æbler i haven i år. Rigtig mange. Så vi spiser æbler hele tiden. De skal jo ikke gå til spilde, og desuden er der jo ikke noget, der slår et æble fra eget æbletræ. Sådan et der er plukket lige før, det skal spises.
Når æblerne er fra egen have, ved jeg desuden, at de er helt fri for rester af sprøjtegifte. Det sætter jeg stor pris på.
Sorten er jeg lidt i tvivl om. Jeg er desværre ikke god til at huske sådan noget. Jeg burde nok have skrevet det op – eller ned, men det har jeg ikke gjort. Men æblerne smager godt i hvert fald.
Fermentering eller syrning er en gammel metode til at gøre madvarer langtidsholdbare.
Lige nu er det meget moderne igen. Alle taler om, hvor sundt og lækkert det er at spise mælkesyregærede grøntsager.
Jeg har lige haft lejlighed til at kigge i en bog, der giver et fint indblik i, hvad syrning er, hvordan man gør, og hvorfor syrnede madvarer er sunde.
Syrn selv af Karin Bojs giver grundig vejledning i, hvordan man kommer i gang med selv at syrne grøntsager samt opskrifter på retter, som de syrnede grøntsager passer til. Der er også anvisning på, hvordan man starter en god surdej og opskrift på et surdejsbrød af rug og byggryn.
Bogen er meget inspirerende og alene billederne gør, at man får lyst til at kaste sig ud i at syrne grøntsager. Jeg har i hvert fald planer om, at det skal prøves af snarest. Måske skulle jeg vove det ene øje og prøve at syrne nogle af de dejlige, økologiske rødbeder, vi har i haven.
Læs mere om Syrn selv her.
Jeg bagte jo i går, og resultatet af mine anstrengelser blev, som det skulle være.
Jeg er gået over til næsten udelukkende at bage boller af den slags dej, man bare rører sammen, lader hæve 5-6 timer og sætter på bagepladen med en ske. Det går lynhurtigt. Ingen æltning. Man får ikke dej på fingrene. Det kan ikke være nemmere, og resultatet bliver faktisk altid godt.
Jeg varierer bollerne lidt ved at give dem forskellige former for drys ovenpå. Min favorit er blå birkes, Henrik kan allerbedst lide græskarkerner, andre foretrukne drys er majsgryn eller solsikkekerner.
Til bollerne blev der taget hul på et glas hindbærsyltetøj, som jeg lavede forleden. Jeg laver aldrig store portioner syltetøj. For det første spiser vi meget lidt af det. For det andet vil jeg ikke bruge konserveringsmidler. Onde tunger spøger ellers med, at i vores alder, har man brug for alle de konserveringsmidler, man kan få. Men her i huset foretrækker vi at gå udenom den slags. Så jeg fryser vores dejlige, økologiske bær fra haven i portioner på 500 g. Det er lige passende til et mellemstort glas syltetøj.
Det er bagedag i dag. Rugbrødene begyndte jeg på i går – processen strækker sig jo over et par dage, når man bruger surdej. Jeg bager rugbrød med omkring 12 dages mellemrum. Det er fast rutine.
Når jeg nu alligevel skal i gang med mel og kerner, kan jeg lige så godt bage en plade boller også. Bolledejen står og hæver nu og er klar til at komme i ovnen henad aften. Jeg bruger økologisk gær fra Skærtoft Mølle, det giver dejen den mest fantastiske duft – for slet ikke at tale om smagen af det færdigbagte brød. Før jeg begynde at bruge gær fra Skærtoft, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at sådan en lille klump gær kunne gøre sådan en forskel. Men det er bare noget helt andet – og meget bedre.