Blog
Henrik har lagt dej til kanelsnegle. Det er det eneste, han bager, men til gengæld er han hamrende god til det. Jeg bager aldrig kanelsnegle, det overlader jeg hellere end gerne til ham
Der er selvfølgelig en særlig grund til, at der er bagning på programmet så tidligt på morgenstunden. Vi har tidligere på ugen lovet Sander, at han må komme hjem til os og spise kanelsnegle søndag formiddag. Han har sagt på forhånd, at han vil spise to.
For et stykke tid siden fik jeg en pose økologiske, tørrede morbær foræret. Desværre brød jeg mig ikke om dem – og det var der for den sags skyld heller ikke andre i husstanden, der gjorde.
Jeg kan jo ikke så godt lide at smide madvarer ud, så hvad skulle jeg stille op med de der bær?
Til sidst kom jeg i tanke om, at sådan nogle tørrede bær da nok var noget for havens vilde fugle. Der blev lagt en lille håndfuld ud i fuglehuset sammen med solsikkefrøene. Det var åbenbart ikke nogen helt dum ide, for de forsvandt som dug for solen.
I dag har jeg været ude med flere morbær, og igen er de blevet spist hurtigere end hurtigt. Nu må jeg vist ud med de sidste – godt at de ikke gik til spilde.
Det er tit de små ting, der gør den store forskel.
Jeg havde en masse praktiske ting på dagsordenen i går. Den slags ting som normalt ikke gør det store indtryk.
Først var jeg hos frisøren. Da jeg havde sat mig til rette i stolen kiggede min søde frisør på mig i spejlet og spurgte: “Har du det godt?” Et lille enkelt spørgsmål – men det gjorde mig faktisk varm om hjertet.
Senere på dagen var vi ude at handle. Jeg havde købt en bakke økologiske vindruer, som angiveligt skulle koste 18 kroner. Da jeg havde betalt og kiggede på min bon, viste det sig, at jeg havde betalt 25 kroner for druerne. Så måtte jeg hen i kiosken og gøre opmærksom på fejlen. Det var lidt irriterende at bruge tid på det, fordi jeg tidligere på ugen havde været ude for præcis det samme, og da havde den søde pige bag disken lovet, at fejlen ville blive rettet med det samme. Nå, jeg fremførte mit ærinde med et smil og sagde, at da det var anden gang, var der ved at være optræk til kvajebajere. Jeg fik en sød undskyldning, et stort smil og en opfordring til at vælge lige hvad jeg ville have kvit og frit i bagerafdelingen som et lille plaster på såret. Fin håndtering af berettiget “brok”.
Bagefter var vi lige forbi endnu en forretning for at få fat i de varer, de ikke havde hjemme i den første. Her sad der en sød ung og storsmilende pige ved kassen. Hun sagde, at hun glædede sig til at komme hjem. Jeg spurgte, om hun da havde været på arbejde hele dagen, og hun svarede, at hun faktisk lige var mødt ind to timer før. Og så kom det: “Men jeg er lige blevet storesøster, og jeg vil så gerne hjem til bebsen.” Hun boblede simpelt hen af en glæde, der var meget smittende. Jeg ønskede hende tillykke og gik ud af butikken med et smil på læben og en glad fornemmelse indeni. Herligt, at hun havde lyst til at dele sin glæde med mig. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men det var fuldstændig ligegyldigt.
De små hændelser fik mig til at tænke på, hvor lidt der egentlig skal til, for at vi kan give hianden en bedre dag – eller det modsatte. Glæde, venlighed og godt humør smitter, fuldstændig ligesom sure miner gør. Så er spørgsmålet bare, hvad man helst vil smittes med – eller smitte andre med ikke mindst.
Efter at have skrevet til COOP og rykket for et svar på min henvendelse ang. udvalget af økologisk frugt, grønt og kød i deres butikker her i Næstved og omegn har jeg nu endelig fået en mail.
COOP har simpelt hen brugt tre uger på at beslutte sig til at sende min mail videre til vores lokale SuperBrugs. Det havde de nu ikke behøvet, jeg klager nemlig jævnligt min nød til personalet i Brugsen. Jeg var mere interesseret i, at få COOP til at tage stilling til, om de som en af de store spillere indenfor dagligvarer gør det godt nok med hensyn til økologi. Det besluttes jo centralt, hvilke varer der indgår i sortimentet.
SuperBrugsen svarede til gengæld i løbet af to timer. Man havde snakket om det og ville gerne indrømme, at hvad frugt og grønt angår, skal det blive bedre. Fersk kød prøver de stadig at “disponere i forhold til salg.”
Jeg er ikke helt vildt tilfreds med resultaterne af min lille kampagne, men jeg giver ikke op endnu.
Den seneste uges tid har jeg ikke rigtig haft grund til at brokke mig, når jeg har været ude at købe dagligvarer. Der har stort set været det på hylderne, som jeg har været på udkig efter – også masser af friske øko-grøntsager.
Jeg har endnu ikke fået svar på min henvendelse til COOP, selv om de sendte mig en mail om, at jeg kunne forvente et svar senest d. 1. august.
Det kommer nok, det er trods alt stadig ferietid, så jeg må nok væbne mig med en lille smule tålmodighed.