Der hvor jeg handler, synes jeg ikke, at man gør særlig stor stads af de økologiske varer. Det står især skidt til med de letfordærvelige varer som kød, frugt og grønt.
Somme tider virket det, som om de økologiske varer skal gemmes så godt som muligt, så ingen får øje på dem. De er tit og ofte henvist til et lille kedeligt hjørne af køledisken. Der er ikke nok økologiske varer at vælge imellem, og de er ikke altid friske. Det er noget, jeg har gjort opmærksom på igen og igen, der hvor jeg handler. Svaret på kritikken er altid:” Vi kan ikke sælge det, vi smider for meget ud – derfor tager vi det ikke hjem.” Jeg kan da godt forstå, at varerne ikke bliver solgt, når det næsten er en hemmelighed, at de findes i butikken. Desuden bliver kunderne jo ikke ved med at komme og efterspørge de økologiske varer, hvis de hele tiden går forgæves.
Nu har jeg bestemt mig for at slå et eksta slag for økologien i de butikker, hvor jeg handler. Jeg skruer bissen på.
Jeg har bestemt mig for, at for fremtiden vil jeg påpege det, hver eneste gang jeg går forgæves efter en øko-vare, og jeg vil brokke mig, hver gang jeg støder på en øko-vare, der har overskredet sidste salgsdato.
Ganske vist bor vi udenfor hovedstadsområdet – helt nede på Sydsjælland, men det burde ikke være ensbetydende med, at økologi skal betragtes som en by i Rusland. I vores SuperBrugs har de ikke én eneste gang denne sommer haft økologiske jordbær på hylden. Det er for ringe, synes jeg. Jeg har nævnt det i butikken og fået et skuldertræk og det automatiske svar – at de ikke kan sælge varen. Nej selvfølgelig kan de ikke sælge økologiske jordbær, når de ikke tager dem hjem.
Nu skal de få med mig at bestille, skal de. Mor er ikke sur – Mor er skuffet!
