I dag er jeg spærret inde. På en måde.
Vores nabo har et kæmpestort, smukt birketræ, som står tæt på skel. Det meste af året nyder jeg det træ. Undtagen lige i birkepollensæsonen. Jeg er allergisk overfor birkepollen.
I nat har regn og blæst så læsset alle raklerne fra træet ned i vores indkørsel. De ligger tæt som et tæppe. De ligger også helt oppe på trappestenen.
Jeg har ikke den store lyst til at gå udenfor og jokke rundt i alle de rakler. Især ikke når nu man ved, at de hver især indeholder myriader af de dumme pollen. Så vidt vides, kan de hver indeholde op til 6 millioner pollenkorn. Det ville være vanskeligt at gå udenfor og komme ind igen uden at slæbe godt med pollen med ind på dørmåtten. Det gider jeg ikke.
Så jeg venter tålmodigt på, at regnen stilner af, så vil min søde mand nemlig gå ud og feje hele molevitten sammen og fjerne rub og stub fra fliserne.
Bagefter er det så bare at nyde, at det vist er slut med birkepollenvrøvl for denne gang. Det er da skønt.