I august har jeg læst de fem bøger på billedet. Især tre af dem har gjort stort indtryk på mig.
Emily in Paris (2) af Catherine Kalengula. Det er den anden bog i serien om Emily Cooper og hendes glamourøse og sjove liv i den franske hovedstad.
Emily in Paris (2) er hurtigt læst. Den er sine steder ganske underholdende. Den er også forudsigelig, overfladisk, banal og propfuld af klicheer og stereotyper. Hvis jeg skal være flink, vil jeg kalde bogen for letfordøjelig læsning. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, at den er en tynd kop te. Til bogens forsvar bør jeg tilføje, at min negative tilgang til den kan skyldes, at jeg med min fremskredne alder nok ikke just tilhører målgruppen.
Ambassadørens datter af Pam Jenoff.
Historien tager sin begyndelse i Paris i 1919. Den unge Margot Rosenthal befinder sig i byen, fordi hendes far deltager i fredskonferencen i sin egenskab af tysk diplomat. Margot keder sig i byen, men længes heller ikke ligefrem efter at vende hjem til Berlin, hvor hendes forlovede venter. Han har kæmpet i krigen og er blevet hårdt såret. Margot synes knapt nok, at de kender hinanden længere.
Jeg kan godt lide Pam Jenoffs bøger, men jeg synes faktisk ikke, at Ambassadørens datter er en af de bedste. Jeg synes, at bogen er mindre helstøbt end de andre og knapt så troværdig.
Engang kendte vi hinanden af Paige Toon, Turbulenz.
Leahs forældre har børn i familiepleje, så hjemmet myldrer med børn i alle aldre. Da Leah er teenager, får hun et særligt tæt forhold til sin plejebror George. De to bliver også rigtig gode venner med Theo, der kommer fra en velhavende familie og bor i nærheden. De tre venner holder sammen i tykt og tyndt. De tilbringer meget tid sammen og snakker med hinanden om alt – også det, der er svært.
Engang kendte vi hinanden er en meget rørende roman. Bogen tegner et billede at et par helt vidunderlige plejeforældre. Hos dem er der masser af hjerterum. Man kan ikke undgå at ønske, at alle anbragte børn kunne lande hos præcis sådan en plejefamilie. Bogens karakterer er troværdige og sympatiske. Som en ekstra bonus lærer man lidt om alpakaer, mens man læser.
Long Island af Colm Tóibín. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Brooklyn.
Irske Eilis har i tyve år boet på Long Island. Hun bor der sammen med sin italienske mand Tony og deres to børn, der nu er teenagere. De lever et helt almindeligt og godt liv sammen, indtil Tony trækker tæppet væk under dem. Han har gjort en anden kvinde gravid. Eilis er rystet og tager hjem til Irland for første gang i over tyve år.
Hold da op, hvor har det været en dejlig oplevelse at læse Long Island. Sproget og dialogen i bogen er i særklasse. Meget skildres gennem det ufortalte og antydes blot mellem linjerne. Personskildringerne er mesterlige og hele bogen emmer af stemninger og følelser.
Glemt på en søndag af Valérie Perrin.
Justine har boet hos sine bedsteforældre næsten altid. Hendes fætter Jules bor der også. Da de var små, mistede de begge to deres forældre, der omkom i en trafikulykke. Så Justine og Jules voksede op hos deres farfar og farmor i Milly. Nu er de voksne, og Justine arbejder som sygehjælper på det lokale plejehjem. Hun holder meget af jobbet og kan lide at tilbringe tid sammen med beboerne på plejehjemmet. Hun elsker at høre de gamle fortælle historier fra deres liv.
Glemt på en søndag er en både fin og poetisk fortælling om kærlighed, skyld og velbevarede hemmeligheder. En dejlig læseoplevelse.
