Forleden dag undskyldte statsministeren for det eksperiment, der i 1951 førte til, at 22 grønlandske børn blev taget væk fra deres familier. De blev anbragt i danske familier, tvunget til kun at tale dansk og mistede kontakten til deres familier. Planen var, at børnene en dag skulle vende tilbage til Grønland som en slags rollemodeller. Men alt ved det forfærdelige eksperiment endte ulykkeligt. Børnene mistede deres familier. De mistede deres modersmål. Og de mistede mere eller mindre deres barndom.
Nu har statsministeren så undskyldt overfor de få deltagere i eksperimentet, der stadig lever. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at man dengang smadrede børnenes og deres familiers liv. Det kan ikke gøres om.
Til gengæld er der mulighed for at give en hjælpende hånd til nogle andre grønlandske børn. Foreningen Grønlandske Børn arbejder for at sikre grønlandske børn en tryg barndom og en god fremtid med uddannelse og job.
De fleste børn i Grønland trives og har et godt liv, men desværre er der også en del børn i Grønland, der vokser op i hjem præget af omsorgssvigt. Hjem hvor alkohol, vold, overgreb og/eller alvorlige afsavn i større eller mindre grad er en del af hverdagen. De børn kan vi være med til at række en hjælpende hånd ved at støtte foreningens arbejde.
Så har du lyst og økonomisk overskud til at støtte grønlandske børn, så vil jeg opfordre dig til at give et bidrag til Foreningen Grønlandske Børn.
Måske har du lyst til at læse min anmeldelse af Tabita af Iben Mondrup. Den handler også om grønlandske børn, der kommer til Danmark og berøves deres grønlandske familie, sprog og kultur.
