Ny og fin

I går fik jeg langt om længe købt en 2011-kalender. En fin, blank og lyserød kalender, der minder mig lidt om de Puk bøger, min storesøster havde, da vi var børn.

Jeg kan så godt lide at skrive de første aftaler og alle mærkedagene ind i sådan en fin spritny kalender. Det er lidt ligesom, når man i skolen fik et nyt kladdehæfte, – og lovede sig selv at skrive pænt og ordentligt hele hæftet igennem. Det holdt aldrig. Og indtil videre har det for mit vedkommende heller aldrig holdt, når det gælder min kaldender. Det varer ikke længe, før den er fuld af overstregninger og ulæselige kragetæer. Men endnu er den ny og fin og ordentlig  – og blank og lyserød. Uhm!

Læs videre

Nytår

Min tidligste nytårserindring er fra en lille episode fra den nytårsaften, da jeg var fire år – eller næsten fem, som jeg nok ville have sagt dengang.

Der var blevet indkøbt en æske knaldperler til os børn. Findes sådan nogle egentlig stadigvæk?

Nå, knaldperlerne lå i en lille papæske på køkkenbordet. De var pakket ind på samme måde som guldkarameller – eller 10 øres-flødekarameller, som vi sagde, da jeg var barn. Papiret var blankt og i flotte farver, og æsken var foret med træuld. Meget fint og spændende.

På en eller anden måde fik jeg smækket min albue ned i æsken med knaldperler, og så gik hele molevitten af med et højt knald  –  og det gjorde ondt i albuen.

Siden har jeg ikke brudt mig om nytårskrudt. Det gør mig utryg. Helst nøjes jeg med at kigge ud på fyrværkeriet gennem ruden.

Godt nytår!

Læs videre

En anderledes malebog

Hvis du  har lyst til at støtte et godt formål og samtidig erhverve dig en anderledes malebog, så kunne du overveje at købe Lærke Heins Malebog – Tegn videre med 66 danske kunstnere.

Malebogen er for både børn og voksne, og der må gerne tegnes udenfor stregerne. 66 danske kunstnere har bidraget til bogen. De har sat de første streger, og så er det ellers op til den enkelte køber af bogen at få gang i blyanter og farver hjemme i familien.

Hver gang, der bliver solgt en bog, går der penge til Dansk Røde Kors.

Læs videre

Onde drømme

De allerfleste forældre til mindre børn har sikkert drømt væmmelige drømme om, at de ikke kan finde deres barn. At man på en eller anden måde er kommet væk fra hinanden.

Jeg har i hvert fald haft den slags mareridt, da mine børn var mindre. Troede egentlig, at det var et overstået kapitel.

Men nu begynder næste kapitel så åbenbart.

Jeg drømte i nat, at vi passede Sander. Vi var et eller andet sted, hvor der var en masse andre mennesker. Både børn og voksne. Og pludselig kunne jeg ikke finde Sander. Jeg styrtede rundt og ledte med hjertet helt oppe i halsen. Væk var han.

Jeg vågnede op med panikken prikkende i hele kroppen. Og så kom lettelsen – det var bare en drøm. Heldigvis var det jo bare en drøm.

Men føj, hvor var det en væmmelig en af slagsen.

Læs videre

Solskin

Bedst som man gik og troede, at nu var det efterår for alvor, kom der en gavmild dosis solskin.

Solen lokkede mig ud i haven, hvor jeg fik plukket en masse æbler.

Solen gjorde, at den lune jakke måtte knappes op på traveturen. Det var godt nok lunt.

Solen fik smilet frem på læben – ikke mindst da den tydeliggjorde Sanders små håndaftryk på ruderne i begge vores havedøre. Han kiggede lige ind gennem ruderne for at tjekke, om der var nogen hjemme, da han kom på besøg i sidste uge – og som alle andre småbørn kigger han jo lige så meget med fingrene, som med øjnene,

Læs videre