Manden i huset

mandenihuset

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Manden i huset af Sanne Udsen.

Marianne og Andreas har været gift i 28 år. De har to voksne børn og lever et helt almindeligt og  – efter alt at dømme  –  godt liv. Andreas har et job, der medfører en del rejseaktivitet.

Andreas er på forretningsrejse i Bruxelles. Marianne er ved at lægge rent sengetøj på, da det ringer på døren. Det er politiet, der fortæller hende, at Andreas har været ude for en ulykke på Amager og nu ligger på Rigshospitalets traumecenter.

Marianne forstår ingenting. Hvordan kan Andreas komme ud for en ulykke på Amager, når han har sagt, at han er i Bruxelles? I de kommende dage, mens Andreas ligger i koma, går det op for Marianne, at han været temmelig hemmelighedsfuld. Da Marianne har sundet sig lidt, går hun i gang med at afdække hemmelighederne og finder efterhånden ud af, at der er meget, hun ikke har vidst om sin mand.

En spændende roman om kærlighed, bedrag og moralsk forfald.

Jeg har nærmest slugt denne her roman. Den er både velskrevet og ret spændende.

Fortid og nutid væves sammen, og efterhånden får læseren mere og mere at vide om parret og deres forhold gennem årene. Sproget er let og flydende, personerne meget troværdige og hele fortællingen både vedkommende og tankevækkende. En god og underholdende roman.

Læs mere om Manden i huset hos Alpha Forlag.

Læs videre

Det lange svar

detlangesvar

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Det lange svar af Anna Hogeland.

Anna venter sit første barn, da hun får at vide, at hendes søster netop har aborteret. Omtrent samtidig får Anna besked om, at hendes eget barn har en alvorlig hjertefejl.

Annas sorg og andre kvinders beretninger om deres børn – de børn de har, de børn de ønsker sig og de børn, de har mistet, danner tilsammen en rørende og stærk fortælling om kvindeliv med moderskab, graviditet, sorg og forholdet mellem kvinder.

Det lange svar er en meget rørende og meget vigtig roman. Den sætter fokus på noget, vi ikke er så gode til at tale om. Nemlig abort og de tanker og følelser, der knytter sig til oplevelsen, uanset, om den er frivillig eller ufrivillig. En både stærk og gribende skildring af nogle af kvindelivets mange facetter.

Læs mere om Det lange svar hos Gutkind.

Læs videre

Læst i februar 25

laestifebruar25

I løbet af Februar har jeg kun fået læst og anmeldt to bøger. Der har desværre været andre ting, der har stjålet tiden.

De to bøger, jeg har læst, er meget, meget forskellige:

Vi bor her alle sammen af Jojo Moyes.

Lila har skrevet en bestseller om at holde liv i parforholdet. Nu er hendes eget imidlertid gået i stykker. Hun er blevet skilt, og hendes eks har nu travlt med at etablere en ny familie. Lila og eksmanden, Dan har to delebørn, Celie og Violet.

Lila bor sammen med pigerne i det, der var hele familiens hjem før skilsmissen. Hun kæmper for at have råd til at blive boende. På adressen bor også Lilas stedfar, Bill.

Vi bor her alle sammen er en virkelig dejlig roman fuld af humor og hjertevarme. Karaktererne er troværdige, sympatiske og farverige. Hele fortællingen er fuld af både hjerte og smerte, alvor og sjov – og frem for alt en masse varme og feel good. En virkelig dejlig læseoplevelse.

Hund af Mads Peder Nordbo. Bogen er den første i krimiserien om søstrene Præst.

I Odense styrter en kvinde ned fra en altan. En død mand findes i en jolle nær Svendborg. En pensionist skambides af en stor hund. De tre sager lader ikke til at have forbindelse til hinanden, men da en apatisk, afklædt mand med mærker efter hundebid dukker op ved et julemarked, begynder man at få mistanke om en sammenhæng. Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog i regionspsykiatrien, bliver sat på sagen.

Jeg blev meget berørt af fortællingens rå ondskab, mens jeg læste. For det er altså stærke sager. Der tages fat på forskellige meget alvorlige temaer. Læseren får kendskab til den ene tragiske skæbne efter den anden. Det hele er bundet sammen til en velfortalt historie, der giver en masse tanker og følelser frit spil.

Læs videre

Hund

hund

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hund af Mads Peder Nordbo. Bogen er den første i krimiserien om søstrene Præst.

I Odense styrter en kvinde ned fra en altan. En død mand findes i en jolle nær Svendborg. En pensionist skambides af en stor hund. De tre sager lader ikke til at have forbindelse til hinanden, men da en apatisk, afklædt mand med mærker efter hundebid dukker op ved et julemarked, begynder man at få mistanke om en sammenhæng. Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog i regionspsykiatrien, bliver sat på sagen.

Hold  da op, man skal have stærke nerver for at kunne læse denne her krimi uden at blive meget påvirket. Jeg blev i hvert fald meget berørt af fortællingens rå ondskab, mens jeg læste. For det er altså stærke sager. Der tages fat på forskellige meget alvorlige temaer. Læseren får kendskab til den ene tragiske skæbne  efter den anden. Det hele er bundet sammen til en velfortalt historie, der giver en masse tanker og følelser frit spil. Persongalleriet er stort, og for mig var det svært at holde styr på.

Søstrene Præst er et interessant og sympatisk makkerpar, som jeg glæder mig til  at lære nærmere at kende.

Jeg har tidligere anmeldt Kold angst og Kvinden med dødsmasken af Mads Peder Nordbo samt Opløst og Sår, som han har skrevet sammen med Sara Blædel.

Læs mere om Hund hos Gutkind.

Læs videre

Vi bor her alle sammen

viborherallesammen

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vi bor her alle sammen af Jojo Moyes.

Lila har skrevet en bestseller om at holde liv i parforholdet. Nu er hendes eget imidlertid gået i stykker. Hun er blevet skilt, og hendes eks har nu travlt med at etablere en ny familie. Lila og eksmanden, Dan har to delebørn, Celie og Violet.

Lila bor  sammen med pigerne i det, der var hele familiens hjem før skilsmissen. Hun kæmper for at have råd til at blive boende. På adressen bor også Lilas stedfar, Bill. Da Lilas mor døde, flyttede Bill ind hos Lila for at hjælpe lidt til og slippe for ensomheden i sit eget tomme hus.

Ind fra siden kommer Lilas biologiske far, Gene,  som hun ellers ikke har set meget til i sit liv. Nu vil han  pludselig lære sin datter og sine børnebørn  at kende. Så han flytter ind – midlertidigt. Desværre kan Gene og Bill ikke døje hinanden, så det er lidt kompliceret at bevare husfreden.

Tilsammen udgør den brogede flok en familie. En skøn og kaotisk familie.

Vi bor her alle sammen er en virkelig dejlig roman fuld af humor og hjertevarme. Karaktererne er troværdige, sympatiske og farverige. Hele fortællingen er fuld af både hjerte og smerte, alvor og sjov  – og frem for alt en masse varme og feel good. En virkelig dejlig læseoplevelse.

Læs mere om Vi bor her alle sammen hos Alpha Forlag.

Læs videre