Støt Grønlandske børn

stoetgroenlandskeboern

Forleden dag undskyldte statsministeren for det eksperiment, der i 1951 førte til, at 22 grønlandske børn blev taget væk fra deres familier. De blev anbragt i danske familier, tvunget til kun at tale dansk og mistede kontakten til deres familier. Planen var, at børnene en dag skulle vende tilbage til Grønland som en slags rollemodeller. Men alt ved det forfærdelige eksperiment endte ulykkeligt. Børnene mistede deres familier. De mistede deres modersmål. Og de mistede mere eller mindre deres barndom.

Nu har statsministeren så undskyldt overfor de få deltagere i eksperimentet, der stadig lever. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at man dengang smadrede børnenes og deres familiers liv. Det kan ikke gøres om.

Til gengæld er der mulighed for at give en hjælpende hånd til nogle andre grønlandske børn. Foreningen Grønlandske Børn arbejder for at sikre grønlandske børn en tryg barndom og en god fremtid med uddannelse og job.

De fleste børn i Grønland trives og har et godt liv, men desværre er der også en del børn i Grønland, der vokser op i hjem præget af omsorgssvigt. Hjem hvor alkohol, vold, overgreb og/eller alvorlige afsavn i større eller mindre grad er en del af hverdagen. De børn kan vi være med til at række en hjælpende hånd ved at støtte foreningens arbejde.

Så har du lyst og økonomisk overskud til at støtte grønlandske børn, så vil jeg opfordre dig  til at give et bidrag til Foreningen Grønlandske Børn.

Måske har du lyst til at læse min anmeldelse af Tabita af Iben Mondrup. Den handler også om grønlandske børn, der kommer til Danmark og berøves deres grønlandske familie, sprog og kultur.

Læs videre

Hvad enhver far bør vide

hvadenhverfarboervide

Jeg har læst Hvad enhver far bør vide af Thomas Skov.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Forlaget skriver:

I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres.

Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

Der er flere grunde til, at jeg har haft lyst til at læse Hvad enhver far bør vide, selv om jeg ikke tilhører den mest oplagte målgruppe. For det første holder jeg nok aldrig op med at synes, at livet med små børn i familien var/er det bedste i hele verden. For det andet synes jeg rigtig godt om Thomas Skovs humoristiske tilgang til tingene.

Først og fremmest kan jeg afsløre, at bogen er vældig underholdende. Thomas Skov beskriver livet som nybagt far meget levende. Og ærligt. Og med masser af humor. Og humor skal der til med små børn i huset. Det kan jeg stadigvæk huske, fra dengang mine egne børn var små. Og det er længe siden. Min yngste søn er jævnaldrende med Thomas Skov. Men visse ting glemmer man aldrig.

Mens jeg læste bogen, blev jeg bekræftet i, at helt grundlæggende er livet med små børn præcis, som det altid har været. Og altid vil være. Nybagte forældre har altid været og vil altid være fyldt til randen af kærlighed, bekymring, glæde og stolthed. Og så lige træthed.

Jeg vil anbefale bogen på det varmeste. Selvfølgelig til nybagte eller vordende fædre – men også til alle, der har en nybagt far i familien eller vennekredsen. Så de forstår, hvad han er oppe imod. Og så vil jeg anbefale bogen til hvem som helst, der har lyst til at få genopfrisket minderne om tiden med småfolk i familien. Læs den. Det er en både sjov og rørende bog smækfuld af kærlighed.

Læs mere om Hvad enhver far bør vide på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Dyr i skoven

Da jeg gik min formiddagstur så jeg noget sjovt. Langs stien, jeg gik på, hang fine tegninger af forskellige dyr.

Vi har en naturbase i området, som bruges en del af skoleklasser, og jeg kunne høre masser af barnestemmer i nærheden, så jeg var ikke i tvivl om, at tegningerne indgik i en eller anden form for undervisning. Jeg fandt ud af, at børnene skulle skrive ned, hvad de forskellige dyrs fødder hedder.

Det må være skønt for børnene, når undervisningen foregår ude i naturen, og det var sjovt for mig at se alle dyretegningerne i træerne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Invitation til barnedåb

Vi skal snart til barnedåb. Det er min nieces lille dreng, der skal døbes.

Den fine indbydelse landede i postkassen i går.

Det er herligt at have sådan en glædelig familiebegivenhed at se frem til, og jeg glæder mig rigtig meget.

Gem

Læs videre

Sutter i alle regnbuens farver

Da vi gik igennem Østre Anlæg i København i lørdags, kom vi forbi et suttetræ. Når jeg ser sådan et, kommer jeg til at tænke på alle de små poder, der har stået under træet og – sikkert med blandede følelser – set deres elskede sutter blive hængt op på en gren.

Selv om sådan et træ med sutter i alle regnbuens farver ved første øjekast kan se ganske festligt ud, er der nok ingen tvivl om, at det for mange børn kan være rigtig svært at give afkald på sutterne.

Jeg synes, at der er noget rørende over de mange efterladte sutter.Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre
1 2 3 13