Farmor fortæl nu

Jeg har lige haft lejlighed til at gennemlæse endnu en bog, der er beregnet til, at man som bedstemor skal skrive erindringer ned til sit barnebarn.

Farmor,  fortæl nu af Elma van Vliet er bearbejdet til dansk af Sarah von Essen.

Tanken med bogen er, at barnebarnet giver den til sin farmor, som så skal skrive sine erindringer i bogen og give den tilbage til barnebarnet.

Bogen er delt op i afsnit, der omhandler alt lige fra barndom og familie, hverdagsliv, fester og traditioner, job og karriere til kærester og kærlighed, børn og børnebørn og meget mere.

De enkelte afsnit indeholder masser af spørgsmål og god plads til at skrive svar. Et spørgsmål kan f.eks. være: “Hvordan så dit værelse ud? Havde du det for dig selv, eller skulle du dele det med dine søskende?” eller:”Hvor mødte du min farfar? Hvorfor blev du forelsket i ham?” og: “Hvad kan du bedst lide ved at være farmor?”

Når alle de mange spørgsmål er besvaret, skulle resultatet gerne være en meget personlig erindringsbog .

Der er også plads til billeder og udklip i bogen – og måske en af farmors hemmelige madopskrifter. Til støtte for hukommelsen rummer bogen også et afsnit med store historiske begivenheder fra de sidste 90 år.

Bogen findes naturligvis også i en version til mormødre, Mormor, fortæl nu og til bedstemødre, Bedstemor, fortæl nu.

Jeg vil anbefale bogen til bedstemødre, som er glade for at skrive, for der forestår et stort skrivearbejde, når bogen skal udfyldes. Til gengæld tror jeg, at der kan komme en meget fin familiekrønike ud af det, hvis man besvarer alle bogens spørgsmål.

Læs videre

Ny bog om elefantungen Carl

Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage med en ny billedbog om elefantungen Carl.

Den nye bog hedder Da Carl næsten var ond og handler om, at Carl en regnvejrsdag keder sig rigtig meget. Carls kedsomhed kommer til at gå ud over hans lillebror Max. Carl siger nemlig til Max, at han vil koge ham og spise ham.

Helt så galt går det heldigvis ikke.

Selv om Carl altså godt kan være lidt af en drillepind en gang imellem er han en elskelig elefantunge, og jeg håber, at vi kommer til at høre mere om ham i fremtiden.

Læs videre

Carl

Jeg har haft lejlighed til at se – og læse – en ny billedbog for de mindste.

Carl er hovedperson i børnebogen af samme navn af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

Carl er en elefantunge og skal  endelig på besøg hos sin farmor helt alene. Besøget skal vare en hel dag og en hel nat – og Carl glæder sig til at have sin farmor helt for sig selv.

Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt fortælle, at det ikke går helt efter planen.

Når man som jeg både er farmor og helt pjattet med elefanter, er det umuligt ikke at forelske sig en lille smule i Carl lige på stedet.

Læs videre