Pakke på vej

Som jeg fortalte forleden dag, har jeg bestilt udsalgvarer hjem over nettet.

Jeg går og venter lidt utålmodigt på pakken med mine indkøb. Heldigvis har jeg fået besked om, at pakken er på vej, så jeg skal ikke vente meget længere.

Som så ofte før handlede jeg hos www.esprit.dk – der kan man finde masser af tøj i en god kvalitet til både store og små og til fornuftige priser.

Meget af mit tøj er købt der. Jeg er glad for tøjet, og det er let at handle i webshoppen, så jeg vender tilbage gang på gang. Man plejer at få varerne leveret rigtig hurtigt, men på grund af udsalget, kan der gå lidt længere tid denne gang. Det fik jeg at vide allerede ved bestillingen.

Hvis jeg skal være helt ærlig glæder jeg mig mest til at se den lille babybluse, jeg har bestilt. Jeg har prøvet at købe babytøj i shoppen før. Det var så fint. Det var til Sander, da han var helt nyfødt.

Noget af babytøjet i shoppen kan man få helt ned i størrelse 50. Det er altså småt. Det vil være for småt til nogle nyfødte, men det må da være dejligt at kunne købe tøj, der passer, også til en nyfødt, der ikke er sværvægter fra starten. Jeg kan huske, da jeg fik min ældste. Han var ikke ret stor – 2800 gram og 49 cm. Selv det mindste tøj, jeg havde til ham, var for stort i starten, men dengang kunne man heller ikke få noget mindre end str. 56, tror jeg.

Den lille bluse, jeg har bestilt til min nieces baby, findes også i størrelse 50, men så lille turde jeg ikke købe den.

Det er så dejligt og spændende, at der er en baby på vej i familien – og så har jeg samtidig en god undskyldning for at kigge på alt det søde babytøj.

Læs videre

Udsalg

Jeg har gjort et par gode udsalgskøb i dag.

Jeg er ikke så meget til trængsel og lange køer, så jeg fandt de gode udsalgstilbud i ro og mag ved computeren. Det blev lidt men godt – bare en trøje og et par T-shirts til mig selv og en enkelt T-shirt til Sander.

Jeg kiggede også  lidt på babytøj. Min niece er nemlig gravid og skal nedkomme til oktober. Det er en lille pige, der er på vej, og jeg kunne ikke dy mig for at bestille en lille lyserød T-shirt. En lillebitte sag i størrelse 56 i økologisk bomuld. Jeg kan næsten ikke stå for sådan nogle småbitte trøjer og bluser.

Læs videre

Babysnak over telefonen

Hvis ikke jeg var glad for min mobiltelefon før, så er jeg det da i hvert fald nu.

Næsten hver dag indløber der nye fotos af mit dejlige barnebarn på mobilen. Hvis ikke de kommer kvikt nok, rykker jeg for dem.

I dag har vi så startet en helt ny leg, guldklumpen og farmor. Vi har talt i telefon sammen. Han pludrer på livet løs, den lille. Det lyder jo simpelt hen så sødt, så farmor her – og også farfar – bliver helt bløde i knæene.

Læs videre

Masser af minder dukker op

Vi havde besøg af vores søn, svigerdatter og lille barnebarn i søndags.

Vi er selvfølgelig helt fjollede med den lille, og kan sidde i timevis med ham i armene og bare kigge på ham.

Efter besøget snakkede vi om, at det er helt utroligt, så mange minder den lille baby får frem i vores hukommelse, når vi sidder der og betragter ham.

Vi kommer selvfølgelig til at tænke på vores egne tre drenge, da de var små. Det virker som om, det ikke er ret længe siden.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en stump af en sang, jeg har hørt så tit: “Hvor er tiden, der ta’r os –  stjæler ungdommen fra os?” Kunne ikke lige huske, hvem det var, der sang den. Der måtte lidt research til, og det viser sig, at det var Inside The Whale.

Tja, hvor er tiden,  der ta’r os?

Læs videre

Babylykke

Et eventyr så dejligt – en lykke stor og rund.

Et smil så bredt og frejdigt af en lille tandløs mund

Sjove grynt og glade lyde – nætter uden søvn og ro.

Følge livet gro og skyde – når der bliver tre af to.

Læs videre