Blog
Det er en stor og glædelig begivenhed i enhver familie, når et lille nyt familiemedlem kommer til verden. I forgårs skete det i vores familie.
Min yngste niece og hendes kæreste blev forældre til en dejlig, lille dreng. Han kom endda til verden på min fødselsdag. Sikke en fantastisk fødselsdagsgave at få. Velkommen til verden og i familien lille Birthday Buddy!
Indtil 1975 tænkte jeg ikke så meget over Luciadagen. Jeg havde da set Luciaoptog på skolen som barn, men havde ikke rigtig bidt mærke i, hvilken dato det var Luciadag.
Den 13. december 1975 blev min ældste søn født, og siden har jeg været helt klar over, at netop den dag er Luciadag.
Jeg glemmer aldrig Luciaoptoget på barselsgangen på Roskilde Sygehus den eftermiddag for 41 år siden. Når man lige er blevet mor, er de store følelser i spil. Det er sikkert derfor, at optoget og sangen den dag gjorde så stort indtryk på mig. Det blev et ekstra smukt og stemningsfuldt minde fra en i forvejen stor og lykkelig dag.
I dag har jeg også set Luciaoptog. Sanders klasse, 1.T gik Luciaoptog på skolen, og de var så søde og dygtige.
Vi er ved at være godt inde i julemåneden, og man hører fra både nær og fjern, at folk har bagt småkager, pakket gaver ind og pyntet op til jul.
Der kan jeg slet ikke være med. Jeg har ikke bagt en eneste lillebitte kage, ikke købt en eneste gave og slet ikke pakket noget ind. Jeg har heller ikke pyntet op.
Men ved I, hvad jeg har? Jeg har købt julemærker. Det er da en start. En forsigtig start, men dog en start.
Jeg skal nok nå det hele. Jeg når det hvert eneste år.
Jeg kommer bare altid sent fra start. Det stammer jo fra dengang, min ældste søn var barn. Han har fødselsdag den 13. december, og hele hans barndom holdt jeg på, at vi først for alvor begyndte at jule her i huset efter hans fødselsdag. Det hænger ved.
Men nu er julemærkerne altså i hus. Det er en god begyndelse, og man siger jo, at godt begyndt er halvt fuldendt.
Busskurene i Næstved og omegn er ved at blive peppet op. Som jeg har forstået det, sker det bl.a. for at gøre skurene til et positivt og inspirerende sted at vente.
Jeg talte med min ældste søn over Skype i aftes og fortalte ham, at vi tidligere på dagen havde set en fyr bevæbnet med spraymaling i alle mulige farver i færd med at give et busskur her i lokalområdet en overhaling.
Min søn fortalte mig i den forbindelse, at han har en lille sjov erindring om et af busskurene her i byen. Det var dengang han lige var begyndt at gå i skole, han kunne endnu ikke læse. Han gik en tur sammen med min mor, og de kom forbi busskuret. Min søn så, at der var skrevet noget på busskuret og spurgte sin mormor, hvad der stod. Hun fortalte ham, at der stod Røv og nøgler. Han kunne ikke lige umiddelbart forstå, hvad det skulle betyde, så det havde han spekuleret noget over, fortalte han mig. Det er sikkert derfor, han stadig – efter mere end 30 år – husker episoden, som jeg i øvrigt ikke havde hørt om før.
Med den lille historie i baghovedet tillader jeg mig at vise et af de nymalede busskure her og spørge: Kunst eller røv og nøgler?
Det er Luciadag i dag.
Før 1975 var det ikke en dag, jeg rigtig havde noget forhold til.
Men i 1975 oplevede jeg noget ganske særligt netop på Luciadagen.
Tidligt om morgenen kom mit første barn til verden.
Om aftenen oplevede jeg mit livs smukkeste og mest stemningsfulde Luciaoptog på barselsgangen på Roskilde Sygehus. Det var så smukt.
Der er ingen tvivl om, at det gjorde så stort indtryk på mig, fordi det i forvejen var sådan en speciel og lykkelig dag. Følelserne sad uden på tøjet, og jeg var så glad og taknemmelig over at have fået en lillebitte, dejlig, sund og velskabt dreng.
Ikke så sært, at det smukke Luciaoptog gjorde ekstra stærkt indtryk i den situation.
Tænk, at det allerede er 37 år siden.