Blog

Snart fastelavn

Ingen kommentarer

Så er det snart fastelavn. Jeg synes, det er så hyggeligt at se de mange festligt udklædte børn rundt omkring i den forbindelse,.

Det er blevet meget almindeligt at bruge ansigtsmaling, når børnene skal være rigtig flotte til fastelavnsfesten på skolen eller i daginstitutionen. Som allergiker vil jeg gerne slå lidt på tromme for, at man ser sig godt for, når man vælger sminke til sit barns sarte hud.

Læs mere om emnet på Henriks hjemmeside www.allergiskhverdag.dk og deltag evt. i konkurrencen, hvor du kan vinde gode cremer til pleje og beskyttelse af den vintertørre hud.

Læs videre

Blog

Nytår

1 kommentar

Min tidligste nytårserindring er fra en lille episode fra den nytårsaften, da jeg var fire år – eller næsten fem, som jeg nok ville have sagt dengang.

Der var blevet indkøbt en æske knaldperler til os børn. Findes sådan nogle egentlig stadigvæk?

Nå, knaldperlerne lå i en lille papæske på køkkenbordet. De var pakket ind på samme måde som guldkarameller – eller 10 øres-flødekarameller, som vi sagde, da jeg var barn. Papiret var blankt og i flotte farver, og æsken var foret med træuld. Meget fint og spændende.

På en eller anden måde fik jeg smækket min albue ned i æsken med knaldperler, og så gik hele molevitten af med et højt knald  –  og det gjorde ondt i albuen.

Siden har jeg ikke brudt mig om nytårskrudt. Det gør mig utryg. Helst nøjes jeg med at kigge ud på fyrværkeriet gennem ruden.

Godt nytår!

Læs videre

Blog

Genbrug

Ingen kommentarer

Da jeg var barn, fik man hvert år en julegave fra FDB, hvis man var medlem. Det var min farmor, og det år, hvor denne historie udspiller sig, var gaven en rund serveringsbakke i plastik. Min farmors bakke var blommefarvet.

En af juledagene havde min farfar og farmor besøg af min faster og onkel og deres  børn. Min onkel var kok og hjalp selvfølgelig sin svigermor/min farmor i køkkenet. Men noget gik galt. På en eller anden måde fik han sat den der plastikbakke ind i den varme ovn. Det kunne bakken selvfølgelig ikke tåle. Den krympede gevaldigt og antog en let foldet oval form med hul i midten.

Min farmor var ikke rådvild og heller ikke uden humor. Så hun genanvendte serveringsbakken – som fotoramme. Den kom op på væggen – naturligvis med et billede af min onkel i.

Læs videre

Hverdag

Julebag

2 kommentarer

Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.

Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.

Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.

Men det var dengang.

Læs videre

Hverdag

Fra opslagstavlen

4 kommentarer

Som barn havde jeg den skønneste billedbog af Elsa Beskow – De små skovnisser. Jeg kan ikke huske bogen så tydeligt, men husker mest, at jeg var rigtig, rigtig glad for den, og at de skønne tegninger hensatte mig i en særlig stemning. Den bog var noget helt specielt.

Nu har min søster sendt mig et postkort med de små skovnisser på, og det er så fint.

Læs videre