Blog

23. december

4 kommentarer

Da jeg var barn, syntes jeg, at den 23. december var en af de bedste dage på hele året. Faktisk næsten på højde med juleaften.

Det var nemlig min mors fødselsdag, og så kom mine voksne søskende, der ikke boede hjemme længere, på besøg – efterhånden også med deres ægtefæller og børn. Det samme gjorde min morfar og mormor og som regel også andre familiemedlemmer.

Så myldrede huset med en masse glade mennesker. Juletræet var pyntet, og der var en helt speciel hyggelig atmosfære.

Åh, hvor var det altså bare hyggeligt.

Dengang var det langtfra alle, der havde egen bil, og vi boede langt ude på landet, hvor det kneb gevaldigt med offentlig transport. Så det var ikke hver og hveranden dag, man kunne besøge hinanden. Måske derfor var de dage om året, hvor familien samledes noget ganske særligt og meget kærkomment.

Læs videre

Blog

Det Scene Show

Ingen kommentarer

I aftes var vi i Ny Ridehus på Grønnegade Kasernes Kulturcenter i Næstved til Det Scene Show med Peter A.G..

Det var en dejlig aften. Peter A.G. underholdt med sange fra den nye CD, Det Scene Show og med en stribe af de gode, gamle GNAGS-numre. Der var både Lav Sol Over Århus, Vilde Kaniner, Mr. Swing King og mange flere. Peter A. G. bandt det hele sammen med små erindringer og underfundige betragtninger fra sit liv lige fra barndommen og frem til i dag. Han er en fantastisk  fortæller.

Det var en skøn aften med god stemning, god musik, god energi og lidt at gå og fundere over bagefter.

Læs videre

Hverdag

Julebag

2 kommentarer

Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.

Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.

Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.

Men det var dengang.

Læs videre

Hverdag

I denne regntid

6 kommentarer

I går var jeg knapt nok uden for en dør. Det regnede så meget, at man næsten skulle tage svømmetag for at komme ud og tømme postkassen.

Her til morgen har vi opholdsvejr, og det har jeg benyttet mig af – jeg skyndte mig ud på en dejlig gåtur. Mens jeg gik, kom jeg til at tænke på de tynde regnhætter af klar plastik, min mor – og andre damer med omsorg for frisuren – brugte i min barndom. Sådan en sammenfoldet regnhætte i et lille etui var vist fast inventar i mange damers frakkelomme dengang. Det er længe siden, jeg har set sådan én i gadebilledet.

For sjov googlede jeg de der gamle regnhætter og fandt ud af, at dem kan man skam stadig få fat i, hvis det skulle være. Man kan købe dem over nettet til den nette (ha ha) sum af 3,50 kr. Så ved vi det.

Læs videre

Blog

Skovhindbær

6 kommentarer

Da jeg var barn, var det helt almindeligt, at man tog i skoven og plukkede skovhindbær i sæsonen. Vi gjorde det hvert år. Vi plukkede skovhindbær i spandevis. Der var som regel bittesmå skovhindbær nok til adskillige glas syltetøj, og nogen gange var der endda også nok til hindbærsaft.

Jeg kan huske, at min mor altid tog et bælte om livet, så kunne hun nemlig sætte hanken på den spand, hun plukkede i, fast i bæltet. På den måde havde hun begge hænder fri til at plukke. Vi børn var udstyret med mindre beholdere, som vi fyldte med bær, som vi så tømte over i mors spand. Jeg kan huske, at jeg plejede at plukke i en lille plastikspand af den slags, der er beregnet til at lege med i sandkassen. Eller for mit vedkommende i grusbunken – jeg havde nemlig ikke nogen sandkasse at lege i som barn, men en grusbunke. Det var også godt.

Jeg har også en anden barndomserindring, der handler om skovhindbær. Vi boede meget tæt på skoven, så der rendte vi børn tit og legede. En dag fik min storesøster overbevist mig om, at hvis jeg smurte næsen godt ind i skovhindbær, så ville mine forhadte fregner forsvinde. Jeg så meget op til min storesøster og troede naturligvis blindt på, hvad hun sagde. Som sagt så gjort – snudeskaftet blev smurt godt og grundigt ind i hindbær, og vi begav os hjemad. Da min stakkels mor så mig lidt på afstand, fik hun et chok. Hun troede, at jeg var kommet til skade og havde blod i hele ansigtet. Heldigvis var det jo kun hindbær.

Det hjalp i øvrigt ikke spor på fregnerne. Meget mærkeligt. Men jeg lærte da, at man ikke skal tro på alt, hvad man hører.

Læs videre