Sig det med blomster

perlehyacint

I søndags, da vi var til fødselsdag hos vores mellemste søn, forærede mit barnebarn mig en perlehyacint, som han havde fundet under en gåtur tidligere på dagen og plukket til mig.

Det er altid dejligt at få blomster, og det er især rørende at få en blomst, som et barn har plukket til én. Det er sådan en sød gestus, og det gør mig glad, at Sander, da han fik øje på blomsten, tænkte på, at han ville plukke den og give den til Farmor.

Den fine blomst var temmelig tørstig, da vi nåede hjem med den, men da den kom i vand rettede den sig ret hurtigt, og nu står den i et lille glas og pynter.

Læs videre

December set i bakspejlet

julebuket

December er jo altid en travl måned, og det virker som regel, som om den er forbi, næsten før den er begyndt.

Sådan har min december været igen i år. Vi lagde hårdt ud allerede den 2. december, hvor vi var inviteret til fødselsdags-/familiebrunch – min søster fyldte rundt d. 19. og fejrede det lidt på forskud.

Senere fulgte de sædvanlige juleforberedelser. Dog må jeg indrømme, at jeg droslede lidt ned på noget af det i år. Julegaverne blev købt online og det samme gjorde mandelgaven.

Juleaften fejrede vi herhjemme sammen med alle vores tre sønner og vores barnebarn, og den 27. rundede vi julen helt af med en julebrunch på vores yndlingsrestaurant sammen med min søster og svoger og vores ældste søn, før han dagen efter rejste hjem til Nuuk.

Jeg fik også læst nogle bøger i løbet af december – Indigo af Vita Andersen, Livsmodig af Gitte Løkkegaard, Fars dreng af Emelie Schepp og Sund mad til kloge tarme af Michael Mosley.

I december testede jeg nye udgaver af nogle hudplejeprodukter, jeg har været glad for i årevis, og nu vi er ved hudplejeprodukter, så var jeg så heldig at vinde nogle i en julekalenderkonkurrence.

Efter jul har vi ryddet op, gjort rent, gemt julepynten væk og derefter nydt et par stille dage med lange gåture og ingen planer.

Nytårsaften foretrækker vi at holde helt stille og roligt herhjemme i tosomhed. Så i løbet af dagen vil vi gå og hygge os med at lave lidt god mad, bage noget godt brød og i det hele taget bare tage den helt med ro.

Rigtig godt nytår!

Læs videre

Bøger især for bedsteforældre

boeger til bedsteforaeldre

Nu, hvor vi nærmer os jul, vil jeg gøre opmærksom på den lille liste, jeg har lavet over bøger specielt for bedsteforældre. Måske kan listen bruges som en lille guide, hvis man mangler ideer til en gave til en bedstemor eller bedstefar. Du finder boglisten lige her.

Læs videre

En travl og hyggelig weekend

slusehuset

En weekend får hurtigt ben at gå på.

I går var vi en tur i IKEA sammen med yngste søn. Normalt hører sådan en tur til de ting, der kan stresse mig temmelig meget. Men i går havde vi ikke selv planer om at købe noget som helst, vi skulle bare fragte sønnikes indkøb hjem for ham. Så vi slentrede bare rundt sammen med ham, mens han fandt de ting, han skulle bruge, og det var faktisk temmelig hyggeligt.

I dag har vi travet en tur i Rådmandshaven i regnvejr sammen med Sander og hans far. Det var også hyggeligt, selv om vi da egentlig godt kunne have undværet regnvejret. (På billedes ses Slusehuset, som vi kom forbi på vores gåtur. Det er der, vi somme tider køber is, men der er lukket nu for i år.)

De nødvendige praktiske ting herhjemme er også ordnet, så nu vil vi lade roen sænke sig og slappe af resten af søndagen. Jeg har en god bog, der ligger og venter på mig, så det bliver også ren hygge.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

September set i bakspejlet

September er min yndlingsmåned, og jeg synes, at den gik alt for hurtigt. Der har været langt imellem de helt fantastiske septemberdage rent vejrmæssigt i år, men det har alligevel været en rigtig dejlig måned fuld af gode oplevelser.

I begyndelsen af måneden var vi til 25-års jubilæum i Atopisk Eksem Forening. Det var et både informativt, hyggeligt og underholdende arrangement.

Vi har været på nogle dejlige udflugter i månedens løb bl.a. til Enø og Falster. Jeg nyder vores ture ud i det blå.

Der har været gode stunder med familien bl.a. en tur i Valbyparken sammen med yngste søn og en tur til Rønnebæksholm med Sander. Det var i Herregårdshaven på Rønnebæksholm, vi så en masse flotte grøntsager bl.a. grønkålen på billedet herover.

Der har også været tid til at læse nogle gode bøger i månedens løb bl.a. De gode år af Elisabeth Jane Howard og Manden der søgte sin skygge af David Lagerkrantz.

Gem

Gem

Læs videre