Kanelsneglene, som Henrik bagte i går, var virkelig gode. Det syntes Sander også. Han kigggede beundrende på den første, han fik over på sin tallerken – også nedenunder – og sagde glad: “I har lavet rigtige kanelsnegle!” Og så gik han ellers til den og spiste to snegle, som han havde sagt, at han ville.
Mens vi hyggede os med kaffen og sneglene, kom vi til at snakke om en af de ferier, vi var på i gamle dage. Vi måtte lige have de gamle feriebilleder frem og kigge lidt på dem.
Mens vi voksne sad og kiggede på de gamle billeder, legede Sander lidt for sig selv, men han kom af og til og kiggede lidt med i albummet. To gange pegede han på 20-25 år gamle billeder af sin farfar og sagde: “Det er Far.” Da han fik at vide, at det var Farfar, troede han overhovedet ikke på det. Han var sikker på, at vi lavede sjov med ham. Det varer nok lidt endnu, før han forstår, at den er god nok.