Skønne maj

Det er allerede årets sidste majdag. Endnu en måned er ved at være gået. Det er næsten ikke til at forstå, at denne skønne forårsmåned allerede næsten er ovre.

I maj er  mit barnebarn fyldt 8 år. Tænk engang, at han allerede er så stor.

Først på måneden blev jeg interviewet til et indslag i radioprogrammet Klik på P4. Indslaget handlede om atopisk eksem og min kommende e-bog. Programment blev sendt d. 17. maj.

I maj har jeg læst nogle rigtig gode bøger. Her på bloggen har jeg omtalt Kærlighed for voksne, Uovervindelig sommer og 60 med mere. Tre meget forskellige bøger – men alle tre anbefalelsesværdige.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Sådan gik april

Igen er der gået en måned. Vejrmæssigt har april budt på lidt af hvert og har været noget til den kølige side.  Men forår er det, og vores japanske kirsebærtræ står lige på spring – nu varer det ikke længe, før det står i fuldt flor.

I løbet af måneden har det jo været påskeferie, som for os bød på dejlige stunder med familien bl.a. en dag sammen med vores barnebarn og besøg af yngste søn og hans kæreste. Senere på måneden var vi til 1-års fødselsdag. Rigtig, rigtig hyggeligt det hele.

I april fik vi også vores nye bil. Og ny vaskemaskine. Bilen var vi glade for fra første øjeblik, vaskemaskinen skulle jeg lige lære at kende, før jeg blev glad for den.

Der blev også læst lidt i april. Jeg blev bl.a. færdig med at læse Orient, som jeg har fortalt om her på bloggen. Virkelig en god bog.

Jeg har også i månedens løb taget imod en udfordring – eller opfordring. Det drejede sig om at læse en roman på engelsk. Jeg har ikke læst meget på engelsk siden skoletiden, så jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig kunne. Jeg følte, at mit engelske måske var en anelse rustent. Men det gik overraskende fint. Til at begynde med slog jeg en del ord op, men efterhånden dukkede der mere og mere engelskkundskab frem fra glemslens tåger. Jeg kunne faktisk en hel del mere engelsk, end jeg havde gået og troet. Nu hjalp det selvfølgelig også på motivationen, at det var en rigtig, rigtig god og spændende bog – mere om den på et senere tidspunkt.

I april gik jeg også i gang med mit projekt med at skrive en e-bog om livet med atopisk eksem. Jeg skriver på livet løs, så snart tiden og energien er til det.

I april nåede jeg også lige et smut forbi Kählers lagersalg.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Hverdag igen

Så blev det hverdag igen. Påskeferien gik præcis lige så hurtigt, som den altid gør.

Vi har haft nogle dejlige feriedage. Som jeg skrev forleden dag, har vi haft en fridag sammen med Sander. Vi har også haft besøg af yngste søn og hans kæreste. Rigtig hyggeligt.

Resten af ferien er brugt på praktiske gøremål herhjemme, køreture ud i det blå, gåture, læsning, en god slat serieafsnit på tv – i det hele taget ganske almindelige, dagligdags aktiviteter. Jeg har også brugt lidt tid på at lære min nye vaskemaskine at kende. Jeg tror faktisk, at jeg ender med at blive glad for den.

Påskeferien var dejlig, og jeg nød den. Nu nyder jeg, at hverdagen er tilbage med alle dens rutiner.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

En feriedag sammen med vores barnebarn

Forleden dag tilbragte Sander en påskeferiedag hjemme hos os.

Han hjalp Farfar med at reparere en fuglekasse, der havde fået råd i taget. Den fik fint, nyt tag.

Vi hyggede os med at lægge puslespil, spille Klodsmajor og Domino. Vi spillede fodbold, skød med vandpistol, spiste is og det bedste af det hele – vi snakkede, pjattede og grinede.

Sådan en dag med barnebarnet er guld værd.

Læs videre

Sådan gik marts

Marts er allerede gået – det er næsten ikke til at forstå. Tiden flyver afsted.

I  marts var der gode stunder med familien. Bl.a. var vi  til hyggelig familiefødselsdag i København hos yngste søn og hans kæreste. Og vi havde besøg af ældste søn, der bor i Nuuk. Og vi var på travetur til Herlufsholm sammen med mellemste søn og vores barnebarn.

I marts fik jeg læst et par gode bøger. Den ene var Da Aage forsvandt, som jeg fortalte om her på bloggen.

Det var også i marts, læsere af min blog havde lejlighed til at hilse på min nevø – tak til jer der aflagde hans blog et besøg.

I marts fik vi også bestemt os for en ny sofa, og den blev bestilt. Nu skal vi så bare vente på den i et stykke tid. Den skal lige produceres først – i Svendborg. Men vi glæder os til den og tror, at den er ventetiden værd.

Vi fik også besluttet os for hvilken bil, der skal være vores næste. Den skal vi også vente lidt på, men ikke så længe endnu.

I marts har vi også høstet og spist årets første, økologiske purløg fra haven. Ganske vist en lille ting – men alligevel rigtig dejligt.

Læs videre