Tidlig start

Vi var ekstra tidligt oppe i dag. Vi havde lovet at møde op og passe Sander fra klokken seks, da begge hans forældre skulle afsted ved den tid. Så det var os, der skulle sørge for at få vores øjesten op og i tøjet, give ham morgenmad og køre ham i vuggestue. Altsammen før Henrik skulle møde på arbejde klokken otte.

Det er sundt at blive mindet om, hvordan sådan en helt almindelig morgen forløber i en børnefamilies travle hverdag. Og så fik vi endda luksusudgaven – for der var både lagt tøj frem, pakket taske til vuggestuen og smurt madpakke. Alligevel kan man godt få lidt åndenød over alt det, man skal nå, når man skal ud af døren med et lille barn tidligt om morgenen.

Vi vækkede sovetrynen så tilpas tidligt, at der også kunne blive tid til at sidde og hyggekigge lidt tegnefilm, mens han rigtig fik øjne.

Alt i alt blev morgenen sammen med Sander til en lille stjernestund.

Læs videre

Fuld fart på

I går formiddags bankede det på døren. Udenfor stod Sander og rakte  glad en buket tulipaner frem mod mig. Han var kommet et smut sammen med sin far og mor for at ønske os godt nytår.

Guldklumpen havde også et andet ærinde. Han ville vise os sin nye løbecykel, som han har fået i julegave af sin mormor og bedstefar. Så vi måtte ud en tur og se ham køre på det nye køretøj. Han fik cykelhjelmen monteret, og så gik det ellers over stok og sten. Det var helt vildt at se, hvordan den lille stump kunne drøne afsted.

De er smarte de små løbecykler – meget bedre end de små cykler med støttehjul, som mine egne drenge kørte på som små. På løbecyklen lærer de små meget hurtigere at holde balancen. Jeg formoder, at det så bliver en hel del lettere senere at lære at køre på en almindelig cykel.

Læs videre

Tradition og fornyelse

Der er nogen, der siger, at man ikke skal være bleg for at bryde en tradition hist og pist for at få plads til lidt fornyelse. Den er jeg med på.

Jeg har også prøvet noget nyt denne jul. Sådan i det små. Jeg har for første gang serveret en julemiddag, som på overfladen så ret traditionel ud, men med kartofler kogt helt uden salt. Frisk fornyelse, ikke? Eller …?

Da jeg hældte kartoflerne op i en skål stod det mig pludselig krystalklart, at jeg aldrig fik kommet salt ved dem. Heldigvis er saltbøssen opfundet, og heldigvis har jeg en sød familie, der ikke mobber mig en højhellig juleaften. (Men det skal de nok komme efter på et senere tidspunkt.)

Som første  – og indtil videre eneste – barn i den nye generation i den nære familie var Sander den eneste, der fik julegaver. Alligevel var der mange pakker under træet. Faktisk så mange at Sander et par gange stolt overrakte en pakke til en af os andre. Han var vist lidt overvældet og kunne snildt have klaret sig med færre pakker, men vi er jo mange, der gerne vil glæde ham med julegaver. Han var så sød og glad og sagde glædestrålende:” Neeeiiii”, hver gang han havde åbnet en pakke.

Hans glæde varmede alle vores julehjerter.

Læs videre

Jul i Tivoli

Vi har været på familietur til Tivoli i dag.

Det var lidt koldt og lidt vådt – og rigtig hyggeligt.

Det er jo russisk jul i Tivoli i år. Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om. Faktisk betød udsmykningen ikke alverden.

Det vigtigste var, at vi hyggede os sammen. Familien var ikke fuldtallig – men næsten. Og næsten er faktisk ret flot præsteret, når det er vores familie, vi snakker om.

Sander var selvfølgelig det naturlige midtpunkt, og jeg tror, at han nød Tivoli-turen. I hvert fald var han sød og glad hele tiden. Og så kan man dårligt forlange mere.

Læs videre