Blog
I søndags holdt vi et lille hyggeligt familietræf i anledning af Henriks fødselsdag, der er lige om hjørnet.
Efter en dejlig søndagsbrunch begav vi os over Bryggebroen til Islands Brygge, hvor vi slentrede en tur og nød pinsesolen. Mange andre havde fået den samme ide. Ikke så sært, for vejret var skønt.
På billedet traver Sander afsted højt til vejrs på broen.
Vi passede Sander i aftes.
Han var lagt i seng, da vi kom – men sov ikke endnu. Han lå et kvarters tid og snakkede lidt med sig selv og sang lige så stille. Så blev der stille, og han snorksov.
Så det var lidt af en loppetjans. Hele min indsats bestod i at liste mig ind og kigge til ham, da han var faldet i søvn, og lige lægge dynen om hans små fødder.
Han sov trygt og opdagede overhovedet ikke, at vi var der.
I dag er det Sanders to-års fødselsdag.
Så vi har været til en rigtig hyggelig og fornøjelig børnefødselsdag.
Sander hyggede sig gevaldigt som festens lille midtpunkt. Han var glad og ivrig, da han pakkede sine gaver ud. De sidste havde han næsten ikke tid tid at give sig i kast med, fordi der jo var spændende nyt legetøj, der krævede hans opmærksomhed.
Der var heller ingen tvivl om, at fødselsdagsbarnet kunne lide, at hele familien sang fødselsdagssang og råbte hurra for ham. Han sad og smilede glad og kiggede rundt på os allesammen.
Da der kom lagkage på bordet pustede han lysene ud, som om han aldrig havde bestilt andet. Der var to lagkager, og da han havde pustet lysene ud på dem begge, blev han lidt ærgerlig over, at der ikke var flere lys at puste ud. Men i næste sekund blev han optaget af de små flag, bordet var pyntet med, og så var lysene glemt.
I det hele taget var fødselsdagsbarnet i det skønneste humør hele dagen, og det var så dejligt at være med til at fejre ham.
Så har man hørt det med. En 85-årig farmor og hendes 30-årige barnebarn anholdt for butikstyveri.
Godt nok er det dejligt, når bedsteforældre og børnebørn finder nogle aktiviteter at være fælles om, men historien her går da alligevel temmelig langt over stregen. Man tror næppe sine egne øjne, når man læser sådan noget.
Ugen, der er gået, har været noget af en pose blandede bolcher. Både skidt og kanel.
Der har været alt det dagligdags med pligter og praktiske gøremål.
Der har været den gode, sjove og hyggelige dag med barnebarnet. Der har været den skønne aften i Selskab med Peter A. G. til Det Scene Show.
Men det har også været en uge, hvor min kroniske sygdom – som jeg helst ikke giver plads til her – men så alligevel – den har bidt fra sig.
Og så er min moster død i denne uge. Jeg har haft tre mostre. Nu er de alle døde. Det er livets gang – men alligevel vemodigt.