Blog
Hvad gør man på sådan en regnvejrsdag, hvor det hele er lidt gråt og trist – både udenfor og indeni?
Jeg gav mig til at kigge nogle billeder af mit skønne barnebarn igennem. Hans lille søde ansigt, hans kære smil og glimt i øjet gjorde en kæmpestor forskel for mit humør. For man kan slet ikke undgå at blive glad af at kigge på sådan en dejlig lille spilopmager.
Vi har passet vores barnebarn et par gange på det seneste. Det har givet os god lejlighed til rigtig at glæde os over, hvor meget han udvikler sig både motorisk og sprogligt. Han snakker løs hele tiden. Nogle ord siger han helt tydeligt, så de er nemme at forstå, andre er vi mere i tvivl om og må gætte os lidt frem. Til gengæld er det tydeligt, at han forstår, hvad vi andre siger.
Vi har lagt mærke til, at han godt kan lide at trykke på enhver form for knapper – lyskontakterne, ringeklokken, knapperne på ovnen osv. Når han trykker på knapperne, siger han somme tider: “Tænd”. Forleden dag, da vi passede ham, havde jeg en kjole på med blanke metalknapper. De knapper trykkede Sander også på og et par gange blev der sagt :”Tænd”. Det grinede vi en del af – måske syntes drengen, at der skulle lidt mere gang i hans farmor? I hvert fald er det en fordel at være lidt oppe i omdrejninger i hans selskab, for der er fuld fart på.
En sommer er ikke ret lang tid. Alligevel kan der ske meget i løbet af sådan en periode. (Denne sommer er endda slet ikke forbi endnu.)
Se nu f.eks. bare Sander, mit dejlige barnebarn – i løbet af de to første sommermåneder har han udviklet sig så meget.
Fra at være en baby er han nu blevet en “rigtig” dreng, der både kan gå, klappe og sige rigtige små ord. En ganske normal udvikling, jeg ved det godt – men for os, der er tæt på guldklumpen, er det jo store præstationer! Min begejstring vil i hvert fald næsten ingen ende tage, når Sander siger “Hej” til mig.
I dag har Sander lige været et smut forbi for at vise farfar og farmor, at han nu godt kan gå selv.
Vi havde hørt nyheden for et par dage siden – og også fået dokumentation på video. Alligevel havde vi selvfølgelig glædet os til at se det live!
Det var dejligt at se ham stolpre afsted – tydeligt stolt.
Vi holdt lidt familie-tam-tam herhjemme i går. Sander deltog selvfølgelig også.
Jeg ved ikke, hvordan det er i andre familier, hvor der kun er ét barn/barnebarn – men i vores familie er Sander bare det naturlige midtpunkt, hver gang vi er samlet.
I går var han i hopla og demonstrerede, hvor dygtig han efterhånden er blevet til at gå. Han går ikke helt selv endnu, men støtter sig lidt til møbler, vægge, døre og hvad der nu ellers er. Hvis han mangler noget at støtte sig til for at komme videre, tager han bare den nærmeste stol og skubber den foran sig. Det ser bare så sjovt ud. I virkeligheden har han vist ikke særlig meget brug for at støtte sig til noget, han ved det bare ikke.
I hvert fald går det over stok og sten – fuld fart frem.