Pasning

Sander måtte en tur ind på børneafdelingen på sygehuset i går eftermiddags. Han havde falsk strubehoste. Han blev behandlet for det og fik lov til at komme hjem igen i løbet af aftenen.

I formiddag har jeg passet ham. Han var lidt snottet og så hostede han, da han sov formiddagslur. Hosten vækkede ham. Ellers havde han det heldigvis ret godt. Han var i hvert fald frisk nok til at vise farmor, hvor dygtig han er blevet til at stå ved reolen i stuen og få fat i alle mulige spændende ting og sager. I det hele taget var han frisk nok til at ville lege, som han plejer, men var alligevel tilpas pylret til, at han foretrak at farmor var lige ved siden af hele tiden. Så sådan blev det.

Nu håber jeg, at den lille charmetrold hurtigt bliver helt rask igen.

Læs videre

Dejligt møde

Da jeg sidst på eftermiddagen kom farende ud fra apoteket med hovedet fuldt af tanker om de næste indkøb på min liste, var jeg ved at rende ind i  søn, svigerdatter og barnebarn.

De var også på handletur. Så vi fik os lige en lille hurtig snak, og Sander og farmor fik fjantet lidt sammen. Han stak mig et par glade smil til at komme videre på.

Det er utroligt, hvad sådan et smil, der afslører fire flotte tænder, kan gøre ved en bedstemors humør. Det var ret godt i forvejen, men efter mødet med den lille charmetrold blev det endnu bedre.

Læs videre

Ugen der gik

Så er det saftsuseme søndag igen. Der er gået en uge igen, uden at man rigtig har lagt mærke til det.

I går passede vi Sander fra sidst på eftermiddagen og hele aftenen. Det var en fest.

Han er simpelthen så god, som dagen er lang – og selvfølgelig verdens ottende vidunder.

Vi morer os meget, når vi er sammen med vores barnebarn. Han har sådan en skæg og meget speciel måde at vifte med armene på, når han gerne vil op på armen. Det ser så skægt ud. Vifteriet ledsages af et meget insisterende blik på den, han gerne vil op til.

Som bedsteforældre kigger vi jo tit efter små træk hos barnebarnet, som vi kan genkende fra vores eget barn. De ting er der skam også. Men lige præcis de her meget festlige og helt karakteristiske armbevægelser kan vi ikke genkende fra nogen af vores egne børn. Faktisk har ingen af os før set et barn gøre lige præcis sådan.

Behøver jeg at nævne, at vifteriet ikke er forgæves, når farfar og farmor er i nærheden?

Læs videre

Pasning

Igen i dag har vi taget tjansen med Sander både før og efter vuggestuetid. I morges sov han, da hans mor tog afsted, så farfar og farmor fik selv lov til at tage guldklumpen op. Han var frisk, veludhvilet og glad, og vi fik en rigtig dejlig morgenstund sammen med ham.

Da vi hentede ham igen i vuggestuen var humøret stadig fint, og vi fik en fin eftermiddag sammen.

I morgen er der ingen aftaler om børnepasning, og det er vist meget godt, for jeg er rendt ind i en forkølelse. Så nu vil jeg – om jeg så må sige – passe mig selv. I aften  står der varmt fodbad og skoldhede drikke på min dagsorden.

Læs videre

I vuggestue

I dag har Henrik og jeg haft morgentjansen hjemme hos Sander. Det job indebar, at vi skulle aflevere ham i vuggestuen.

Indtil i morges har jeg ikke sat mine ben i en vuggestue, siden jeg for omkring 40 år siden var i erhvervspraktik.

Som stor pige drømte jeg om at blive barneplejerske. Ja, det var der faktisk noget, der hed dengang. Jeg kunne også godt lide at være i praktik i vuggestuen. Alligevel blev det ikke til noget med den uddannelse indenfor barnepleje.

Dengang – i praktikken – var jeg jo med til at tage imod børnene, når de blev afleveret. I dag fik jeg så også prøvet at aflevere. Det gik fint med at aflevere Sander. Han var tydeligvis helt tryg ved pædagogen, der tog imod ham. Hun fik et smil med det samme.

Nu bliver det så spændende at se, om det går lige så smertefrit, når han skal hentes igen. Det håber jeg – for tænk nu, hvis han bliver ked af det, når vi henter ham. Han var i forvejen ikke så tilfreds i morges, da farfar og farmor kom og overtog ham, og hans mor gik ud ad døren.

Læs videre