Lynvisit

Vi fik lige et lille uventet besøg her sidst på eftermiddagen. Det var lille Sander – og hans far – der kiggede forbi.

Nu bagefter er det lige før, jeg er lidt flov over den velskomstsalut jeg gav min egen søn. “Har du ikke noget barn med?” spurgte jeg som det første, så snart jeg så ham. Det kunne jo næsten lyde, som om jeg ikke var interesseret i at se ham, hvis ikke han medbragte den lille. Sådan var det selvfølgelig ikke ment.

Jo, han var med, ham den lille guldklump. Heldigvis. Vi havde netop tidligere på dagen snakket om, at det var ved at være længe siden, vi havde set ham. Ja længe og længe. Alt er jo relativt, men vi havde ikke set ham i otte dage. Så det var godt lige at få et smil af ham og at holde hans bittesmå hænder et øjeblik.

Læs videre

De første 100 dage

Når en amerikansk præsident har siddet 100 dage i embedet, bliver der altid lavet en status. Man kigger på, hvad præsidenten har præsteret i løbet af disse 100 dage.

Når der skal laves sådan en status over store statsmænds første 100 dage i embedet, så skal der da også gøres status over mit barnebarns resultater i løbet af hans livs første 100 dage. Mindre kan sandelig da ikke gøre det.

Hvad har han så præsteret, den lille Sander? Helt grundlæggende  har han passet sit arbejde med at spise og sove.  Han er vokset godt, han sover igennem om natten. Han kan trille fra mave til ryg. Han smiler og pludrer. Med andre ord – han er lige efter tabellen.

Så langt så godt – men han kan mere endnu. Forleden dag havde han f.eks. indtalt en besked på sin farfars og farmors telefonsvarer. Vi havde været ude at handle, og da vi kom hjem, var der en besked på svareren. Det viste sig at være Sander, der diskede op med den dejligste babypludren. Hold da op, hvor han snakkede. Hele båndet ud. Det var simpelt hen så sødt. Det blev aflyttet flere gange, og vi nænnede næsten ikke at slette det, næste gang vi skulle bruge telefonsvareren. Tænk engang, at den lille trold selv kan lægge en besked – og endda en besked, der er til at forstå. Vi havde ikke vanskeligt ved at opfatte budskabet. Det gik tydeligt igennem, at han sagde : “Jeg har det rigtig, rigtig godt”.

I disse første 100 dage af sit liv har Sander taget tjansen som familiens samlingspunkt og foretrukne samtaleemne. Som første mand af en ny generation i vores lille familie nyder han  temmelig stor opmærksomhed. Han har charmeret os alle med sit rolige væsen og sine kære smil, som han gavmildt deler ud af.

Sammenfattende er der kun at sige, at lille Sander har bidraget med en masse positivt i vores familie i løbet af sine første 100 dage. Vi er allesammen så lykkelige for ham.

Læs videre

Indkøbstur

Selv en kedelig indkøbstur kan pludselig ændre sig til det bedre. Det oplevede vi i hvert fald  i dag, da vi stressede rundt i Næstved Storcenter for at få klaret nogle kedelige men nødvendige ærinder.

Pludselig løb vi ind i vores søn, svigerdatter og lille barnebarn. Den småstressede sindsstemning blev pludselig vendt til smil og dikkedik. Sådan et lille uventet møde med den lille charmetrold kan hurtigt få humøret i vejret.  Når Sander rundhåndet deler ud af sine fuldstændig uimodståelige smil, kan man ikke undgå at blive glad og mild helt ind i sjælen. Vi kan i hvert fald ikke.

Så der var smil over hele femøren, da vi fortsatte vores indkøbstur.

Læs videre

Babysitter for en sovetryne

I aftes var Henrik og jeg babysittere. Søn og svigerdatter skulle en tur i biografen, og farfar og farmor ville da hellere end gerne passe lille Sander!

Ja, nu skrev jeg ganske vist, at vi passede ham. Det er på en måde at overdrive lidt. For indsatsen bestod faktisk bare i at give ham sutten et par gange. Det var jo ikke det helt store projekt.

Sander blev lagt i seng af sin mor og far, før de skulle afsted, men han nåede ikke at falde i søvn. Men da han havde ligget og hyggesnakket lidt med sig selv og som nævnt fået sutten, lagde han sig til at sove, og vi hørte ikke mere til ham. I dag har jeg  fået at vide, at han sov igennem, som han plejer.

Er det ikke bare en dygtig dreng, hva’?

Læs videre

Allerede tre måneder

I dag er mit barnebarn – lille Sander – tre måneder gammel. Tre måneder – et kvart år.

Jeg fatter ikke, at der allerede er gået tre måneder, siden min søn ringede og fortalte, at Sander nu var kommet til verden. På den anden side set, har drengen jo udviklet sig gevaldigt på de tre måneder. Der er stor forskel på et nyfødt barn og så sådan et lille smilende, sprællende og pludrende livstykke på tre måneder.

Vi må selvfølgelig fejre dagen med et billede af et flag, men jeg må indrømme, at billedet ikke er taget i dag. Der er nemlig ikke blå himmel med hvide skyer  over Holme-Olstrup i dag, mere sådan nogle tunge grå skyer.

Læs videre