Tudemarie

Da jeg var barn, havde jeg en bog, der hed Tudemarie. Den handlede om Marie, der havde let til tårer, og derfor altid blev kaldt Tudemarie. Jeg var meget glad for den bog. Så vidt jeg husker, fik jeg den i jule- eller fødselsdagsgave af min faster.

Jeg har desværre ikke bogen mere. Faktisk ved jeg ikke, hvad der blev af den.

Grunden til at jeg er kommet i tanke om bogen er, at jeg selv er blevet lidt af en Tudemarie.

Det er noget, der er kommet i forbindelse med, at jeg er blevet farmor.

Når jeg kigger på mit lille barnebarn, sker det den ene gang efter den anden, at jeg får tårer i øjnene. Jeg synes jo, at han er så dejlig. Ja, og så bliver jeg vel lidt rørt. I hvert fald løber øjnene i vand.

I dag skete det igen. Min søn sad med den lille på skødet overfor mig. Jeg sad selvfølgelig og snakkede lidt med guldklumpen og pludselig stak han mig det allerkæreste smil. Ja, så sprøjtede tårerne ud af øjnene igen. Resten af familien drillede mig lidt, og så var det, at jeg kom i tanke om bogen om Tudemarie.

Læs videre

Alt for varm søndag

Uha, hvor er det bare varmt i dag – 28 grader i skyggen her hos os. Det er alt for meget efter min smag. Jeg er slet ikke til så meget varme.

Nu har sommeren i år jo temperaturmæssigt været moderat. Så jeg har ingen grund til at klage. Det er da også kun godt, at der er nogle dage med varme til dem, der er glade for det.

Uanset om man kan lide vejret eller ej, så gælder det vel bare om at få det bedste ud af dagen. Set fra mit synspunkt er en varm dag som i dag som  skabt til driven og dasen. Det er jo alt for varmt til at bestille noget.

Vi har derfor kørt det nymalede havebord i stilling i skygggen under det japanske kirsebærtræ. Der har vi siddet en pæn del af eftermiddagen og hygget os. Søn, svigerdatter og barnebarn kom og gjorde os selskab et par timer. Det var hyggeligt.

Læs videre

Babysnak over telefonen

Hvis ikke jeg var glad for min mobiltelefon før, så er jeg det da i hvert fald nu.

Næsten hver dag indløber der nye fotos af mit dejlige barnebarn på mobilen. Hvis ikke de kommer kvikt nok, rykker jeg for dem.

I dag har vi så startet en helt ny leg, guldklumpen og farmor. Vi har talt i telefon sammen. Han pludrer på livet løs, den lille. Det lyder jo simpelt hen så sødt, så farmor her – og også farfar – bliver helt bløde i knæene.

Læs videre

Når farmor er en øko-freak

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg går ind for økologi. Jeg spiser helst økologisk mad og skeler efterhånden også til økologien, når jeg køber andre ting end lige madvarer.

Så da jeg forleden skulle shoppe lidt tøj til mit barnebarn på nettet, var det naturligt for mig at vælge noget økologisk babytøj.

På billedet her i indlægget ses det statement, der pryder en af de dragter, der røg i farmors indkøbskurv forleden. Så nu skal mit barnebarn altså bære en dragt, der “skriger” KEEP THE PLANET COOL.

Sådan kan det gå, når man har en farmor, der er øko-freak.

Læs videre

Farmors oplevelser med nethandel

Som jeg fortalte om i søndags, har jeg været på nettet for at  bestille lidt tøj til mit barnebarn.

Der er så meget sødt og dejligt børnetøj at få, at man let kunne købe sig fra hus og hjem. Så man må beherske sig.

I søndags bestilte jeg noget hos www.bambusbambino.dk – og havde en lidt pudsig oplevelse i den forbindelse.

Jeg havde kig på en sparkedragt af et bestemt mærke. Eller faktisk vaklede jeg lidt mellem to modeller, fordi de bare var så søde begge to.

Da jeg kom ind på webshoppen, fandt jeg hurtigt den ene dragt. Den var på udsalg og var nedsat til en helt ok pris. Bagefter fandt jeg den anden dragt, som jeg var på udkig efter. Den var ikke på tilbud. Men jeg overvejede alligevel at købe den og klikkede ind på den størrelse, mit barnebarn bruger. Og så skete det sjove. Prisen på 179 kroner blev streget over og en ny pris i røde tal dukkede op: 0,00 kr.

Jeg kiggede jo lige lidt, og så tænkte jeg: Okay, jeg er da ikke for fin til at bestille en babydragt, bare fordi jeg får den tilbudt til ingen penge:

Så jeg trykkede på KØB. Bagefter handlede jeg videre og købte endnu en dragt. Jeg sendte ordren, gennemførte betalingen og fik straks en ordrebekræftelse i min mailbox. Alle tre dragter fremgik af bekræftelsen – også den til 0 kroner.

Jeg kiggede lidt rundt på webshoppen for at se, om jeg mon havde vundet i en eller anden finurlig skattejagt eller giveaway – eller hvad? Men det stod der ikke noget om nogen steder.

Lidt senere kom der så en mail fra webshoppen. Det var altså en fejl.

Nå, øv! Så havde jeg ikke været heldig alligevel. Jeg skrev en mail til indehaveren af webshoppen, at jeg lige havde sat næsen op efter at have vundet i en konkurrence og bla, bla, bla. Hun svarede venligt tilbage, at en konkurrence måske var værd at overveje. Desuden ville hun lægge en overraskelse i pakken, når hun sendte mine varer. Som en lille kompensation for fejlen.

I dag kom pakken så. De bestilte varer levede op til mine forventninger. Og overraskelsen var et par søde små, blå bukser, som jeg bare vil elske at se mit barnebarn i. En flot kompensation, synes jeg!

Jeg synes, det var fin stil fra Bambusbambino’s side, og vil ikke tøve med at vende tilbage som kunde en anden gang. Selvfølgelig havde det været fedt, hvis shoppen med oprejst pande havde givet mig dragten til den annoncerede pris, men der er vel trods alt ikke mange, der kan leve af at forære deres varer væk. Desuden er det menneskeligt at fejle.

Læs videre