Ren hygge

Vi var en tur på biblioteket sammen med Sander i går. Det er jo vores yndlingsted at besøge sammen.

Sander inviterede mig med ind i legekøkkenet. Han skulle lave kaffe til Farfar. Og pizza. “Vent et lille øjeblik, Farfar – pizzaen er varm endnu,” sagde han. Det var ren hygge.

Jeg kom til at tænke på, at da jeg var barn, var der ikke andet end bøger på biblioteket. Man kunne komme og læse og låne bøger. Og det var det. Og det var fint nok.

Nu er der mange flere tilbud på biblioteket. Som jeg har fortalt om før, er der masser af dejligt legetøj til de små på vores bibliotek. Der er også noget for de større børn –  både forskellige brætspil og computere med masser af  spil. Der er endda en fladskærm med tilhørende spillekonsoller og et udvalg  af forskelllige spil. Der er cafeborde og -stole, hvor man kan sidde og spise en medbragt mad og måske drikke en kop kakao fra automaten.

Der er også mulighed for at trække sig tilbage til en zone med mere fred og ro og læse aviser, bøger eller magasiner.

Der er forskellige temaudstillinger – lige nu er det Halloween, det handler om. Der er jævligt arrangementer som f.eks foredrag, højtlæsning, film eller børneteater.

I det hele taget er der gjort meget for, at biblioteket skal være et rart sted at komme for alle, uanset alder. Det er lykkedes fint, for selv om lokalerne tit myldrer med mennesker i alle aldre, er der altid fred og ro og rart at være.

Der er altså også stort set alt indenfor bøger.  Det er stadig ikke bøgerne, der interesserer Sander mest – men de er der.

Læs videre

På tur i efterårsskoven

Søndagen har budt på en dejlig travetur i skoven sammen med Sander og hans forældre.

Vejret var dejligt, og skoven var smuk. Vi så rådyr og skarnbasser og et pragteksemplar af en rød fluesvamp. Vi så også en hel masse andre ting, men der var jo noget, vi var mere optaget af end andet.

Sander fandt en lang pind, som han gik med på hele turen – han skulle bl.a. bruge den til at fange drager med, sagde han.  Noget af vejen var pinden pludselig blevet til en græstrimmer og senere igen til en slange. Det er så dejligt, når fantasien blomstrer, og selv simple ting kan indgå i en herlig leg.

Vi fandt også kogler og agern og – ikke mindst – kastanjer. Vi samlede mange kastanjer, som Sander skulle have med hjem. Han ville ikke lave kastanjedyr af dem, sagde han, men vi blev enige om, at de var gode at have. Måske kan de  bruges, når han leger med sin traktor og vogn. Sådan et helt vognlæs kastanjer er da fint at køre med.

Det var dejligt igen at have et godt påskud for at samle kastanjer. Jeg har så svært ved bare at lade dem ligge på jorden. De er alt for fine til bare at ligge der. Så kønne og runde og glatte og blanke. Dejligt at have nogen at samle til igen. Det er trods alt begrænset, hvor mange kastanjer jeg selv kan bruge, selv om jeg gerne lægger dem til pynt i en skål herhjemme og hele efteråret plejer at rende rundt med en enkelt i jakkelommen.

Det eneste ærgerlige ved kastanjer er, at de ikke bliver ved med at være glatte og blanke ret længe, når først man tager dem med ind.

Læs videre

Så stopper festen

Vi hentede Sander i børnehaven i går.

Vi hentede ham så tidligt, at vi kunne nå at komme en tur på biblioteket. Det var alt for længe siden, vi sidst havde været der sammen, så vi glædede os alle tre.

Det er stadig ikke bøgerne, Sander er mest interesseret i, men det skal nok komme. Indtil videre er det legetøjet, han foretrækker at bruge mest tid på. På et tidspunkt havde han godt gang i en leg for sig selv. Han var helt opslugt af legen og småsnakkede for sig selv, og vi hørte ham flere gange sige:” Så stopper festen.” Vi kunne ikke lade være med at more os, for der er bare ikke noget så sødt og sjovt som at høre de små bruge de udtryk og vendinger, vi voksne går og fyrer af. Børnene fanger det hele, og vi skal nok få det at høre igen.

Læs videre

Det kunne han aldrig finde på

Vi hentede Sander i børnehaven i går.

Det er ikke så heldigt, hvis han falder i søvn i bilen der hen på eftermiddagen, så hans farfar sad bag i bilen sammen med ham for at snakke med ham og holde ham vågen.

På et tidspunkt forstummede snakken omme på bagsædet, og jeg spurgte for sjov: “Sover Farfar?” Sander svarede overbærende: “Neeej, det kunne han aldrig finde på.”

Den bemærkning fik de store smil frem.

Læs videre

Farmor hedder ikke Mor

Sander ville gerne lige hjem og hilse på os, da han var på vej hjem fra børnehave sammen med sin far. Så de lagde vejen forbi og slog en lille sludder af.

Da de skulle til at køre igen sagde sønnike: “Vi ses, Mor.” Det fik Sander til at grine, og han sagde overbærende: “Neeej, Farmor hedder ikke Mor, hun hedder Farmor!”

Det er da heller ikke til at hitte rede i, når folk sådan render rundt og hedder både det ene og det andet.

Læs videre