Mig og Bedste

Jeg har haft lejlighed til at gennemse endnu en bog til bedsteforældre og børnebørn. Tak til Nonna for at gøre mig opmærksom på bogen!

Mig og Bedste af Bolette B. J. Elvstrøm og Pernille Bang er en bog, der lægger op til fælles kreative sysler for  barnebarn og bedsteforælder. Der skal nemlig klippes og klistres, tegnes og fortælles, mens bogen udfyldes. Bogen er beregnet til børn fra seks år og deres bedsteforældre.

Det er meningen, at man efterhånden, som man udfylder de 12 kapitler, skal lære hinanden bedre at kende. I de forskellige kapitler fortæller barn og voksen hinanden om skolegang, livretter, drømme, hemmeligheder og meget mere. Bogen rummer også ideer til  at lave mad eller tage på udflugt sammen.

Når bogen er færdig, har begge parter forhåbentlig lært noget værdifuldt om den anden, hygget sig rigtig meget og skabt en bog, der kan blive et personlig og betydningsfuldt minde.

Det,  at der lægges op til, at både barnebarnet og bedsteforælderen skal tegne, fortælle, klippe og klistre, adskiller denne bog fra de fleste andre bøger til bedsteforældre/børnebørn.

Jeg er overbevist om, at bogen kan blive et både hyggeligt og meningsfuldt fælles projekt for barnet og den voksne.

Læs videre

Julegaveideer til bedsteforældre

Der findes mange bøger til/om bedsteforældre og også nogle bøger, der er beregnet til, at bedsteforældrene skriver erindringer ned til barnebarnet.

I øjeblikket er der mange, der kommer ind på min blog, fordi de har søgt efter nogle af de bøger. Jeg iler derfor med en liste over de bedsteforældre/børnebørn – bøger, jeg har omtalt de seneste par år:

Bogen Om Dig – Vores Barnebarn

Verdens Bedste Bedstemor

Verdens Bedste Bedstefar

Guide til Bedsteforældre og deres børn

Mormor – din datter er blevet mor

Bedsteforældrebogen

De bedste (bedste)forældre

SuperBedste

Børnebørn – en antologi om bedsteforældre og deres børnebørn

Farmor fortæl nu

Mormor fortæl nu

Jeg har omtalt alle bøgerne under Boganmeldelser.

 

Læs videre

Farmor ikke være med

Vi passede Sander fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag. Det gik  godt.

Sander er rigtig glad for at lege med Duplo sammen med sin farfar. Jeg tror, han synes det er dejligt at have sin farfars fulde opmærksomhed, mens de leger. I hvert fald fik jeg i weekendens løb temmelig mange gange besked på, at jeg ikke måtte være med. “Farmor ikke være med,” løb beskeden, og så blev døren ind til værelset lukket.

Når der var pause i Duplo-legen kunne jeg lige se mit snit til at læse en bog sammen med Sander. Ellers måtte jeg mest holde mig til at være den, der tog sig af de lidt mere praktiske opgaver som f.eks. bleskift. Det var helt fint med mig.

 

Læs videre

Portal for bedsteforældre

Jeg har lige opdaget, at der findes en portal, “et mødested for bedsteforældre og alle andre, der interesserer sig for relationer mellem bedsteforældre, børn og forældre.” Kvinden bag borneborn.dk er Ditte Trolle – hun fortæller  om sig selv, at hun er 61 år, hjemmesidenørd, læge, mor og bedstemor.

Læs videre

Hverdagsglæder

I går hentede vi Sander i vuggestuen og skulle passe ham en halvanden times tid. Det var lige præcis tid nok til, at vi kunne smutte en tur på biblioteket.

Ligesom sidste gang var det et hit. Der er sådan en dejlig stemning på vores bibliotek. Der er masser af liv og aktivitet – men samtidig sådan en dejlig ro. Kombinationen af aktivitet, ro og hygge gør biblioteket til det perfekte sted at tilbringe tid sammen. Det er en rigtig god ramme om et lille indholdsrigt frikvarter.

Vi glæder os allerede til næste gang, vi får lejlighed til at besøge biblioteket sammen med Sander.

 

Læs videre