Nu er jeg færdig med at læse De bedste (bedste)forældre af Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen.
Hvis du har lyst til at vide, hvad jeg synes om den, så læs videre her.
Færdiiiig
De bedste (bedste)forældre
Jeg er ved at læse (endnu) en bog om, hvordan man opnår et godt familieliv med et godt samspil mellem generationerne. Det er jo et spændende emne, når man selv for ikke så længe siden er trådt ind i bedsteforældrenes rækker.
De bedste (bedste)forældre er skrevet af de to sundhedsplejersker Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen. De to forfatttere repræsenterer hver sin generation, og giver hver især deres bud på, hvordan de tre generationer sammen finder vejen til et godt familieliv og undgår konflikter.
Når jeg får læst bogen færdig, fortæller jeg mere om den – det varer ikke længe – den er nemlig rigtig interessant, så den skal jeg snart få gnavet mig igennem.
Gensyn
I går var jeg til fætter/kusine-komsammen.
Nogle af os havde ikke set hinanden i rigtig mange år, så der var meget at snakke om. Vi fik snakket om gamle dage og vores fælles minder bl.a. om vores bedsteforældre, ligesom vi fik fortalt hinanden løst og fast om vores liv, som det former sig nu, antallet af børn og børnebørn osv..
Hold da op, hvor var det hyggeligt.
Bedsteforældredag
I dag har vi så været til bedsteforældredag i Sanders vuggestue. Det er jo flere måneder siden, vi fik et vink om at sætte et kryds i kalenderen, så vi har set hen til dagen længe.
Da vi kom, havde jeg lidt svært ved at lokalisere Sander på legepladsen. Men det lykkedes. Grunden til at jeg ikke fik øje på ham ved første øjekast, var at han havde en rød hue på, som jeg ikke havde set før. Det viste sig at være en fodboldhue – en Milan-hue. (Spørg lige, om Sanders far går op i fodbold.)
Nå, men drengen blev fundet og taget op af barnevognen. Og så blev der ellers leget. Der var lige kommet nyt sand i den store sandkasse, og det gad Sander godt lege i.
Vi skulle jo også plante den blomst, vi var blevet bedt om at tage med. Sander er måske lige lille nok til at få den helt store glæde af blomsten, men nu har han den i hvert fald. Og det er da en hyggelig tanke, at vores barnebarn nu hele sommeren kan være med til efter bedste evne at passe den lille plante, vi har plantet til ham. Vi havde købt en fin forglemmigej og personalet i vuggestuen havde sat en lang række pæne krukker frem. Vi valgte en flot blå krukke og farfar plantede planten, mens Sander forsøgte at hive nogle af blomsterne af – når altså ikke han havde travlt med at prøve at komme til at bide i urtepotten.
Tiden fløj afsted, og før vi set os om, var det tid til madpakker og middagslur for børnene.
Det var en rigtig dejlig formiddag og dejligt at opleve Sander i de rammer, hvor han bliver passet i det daglige. Og dejligt at se, hvor godt han trives der.
Sådan en torsdag i april
Godmorgen til en særlig torsdag.
I dag skal der bages brød og vaskes tøj. Der skal også gøres rent og laves mad. Det er derfor en helt normal hverdag.
Alligevel er det en ganske særlig dag.
I dag skal jeg nemlig til bedsteforældredag for første gang. Jeg skal besøge Sander i vuggestuen. Jeg har ganske vist været der før. For at hente eller bringe. Men i dag er en slags festdag i vuggestuen. Der er bedsteforældre- og blomsterdag. Vi besøgende bedsteforældre er nemlig blevet bedt om at medbringe en blomst, som vi hver især skal plante sammen med vores barnebarn. Det er da hyggeligt.
Jeg glæder mig