I går måtte vi springe til med kort varsel og hente Sander i børnehaven. Det gav mulighed for en lille snak i bilen på vej hjem.
Sander fortalte med ansigtet lagt i alvorlige folder og trist stemmeføring, at hans blomst (den vi plantede sammen til Bedsteforældredagen) var ved at dø. Fordi den ikke kunne klare en lang sommerferie, hvor den ikke var blevet vandet, fortalte han.
Vi kunne berolige ham med, at det er helt naturligt, at blomster visner her om efteråret. Den lille snak endte med, at vi aftalte, at vi skal plante en ny blomst sammen næste gang, der er Bedsteforældredag i børnehaven.