Som alle andre mindre børn stiller Sander virkelig mange spørgsmål. Nogle er nemmere at besvare end andre. Når han rigtig er i spørgehjørnet, siger han hvorfor til næsten alt, hvad man siger og gør.
Nogle af spørgsmålene er så pudsige/søde/underfundige, at man husker dem og tænker på dem igen og igen.
Et par af de spøgsmål, han har stillet i løbet af denne sommer, vil jeg gøre mig umage for at huske. Nu skriver jeg dem her, så kan jeg altid finde dem igen, hvis jeg mod forventning skulle glemme dem.
Det spørgsmål, vi har moret os mest over, har jeg allerede fortalt om. Det var dette spørgsmål stillet til Farfar : Bruger DU ikke støttehjul mere?
En dag, hvor vi gik ude i haven, overhørte Henrik en ordveksling mellem Sander og mig, som han morede sig lidt over:
Sander: Hvad er det for nogle kirsebær?
Mig: Det er ribs.
(Spørgsmålet var reelt nok, det var vist mere det kortfattede svar, der gjorde samtalen lidt løjerlig at høre på.)
Et andet spørgsmål af mere alvorlig karakter blev også stillet en dag ude i haven: Kan en snegl ikke dø?
Ja, livet rummer mange spørgsmål både for store ogs små. De er ikke alle lige lette at svare på.