Mormor – din datter er blevet mor

Jeg har læst en meget interessant bog af Marion Thorning.

Bogen hedder Mormor – din datter er blevet mor (Frydenlund), og handler om, hvad der sker med forholdet mellem mor og datter, når datteren selv bliver mor.

Bogen rummer interview med fem sæt mødre og mormødre. Hver især fortæller kvinderne om, hvordan de opfatter deres indbyrdes forhold på godt og ondt. Desuden kommer forfatteren, der er både sundhedsplejerske og konfliktmægler, med sit bud på, hvordan mor og datter i forbindelse med generationsskiftet bærer sig ad med at styrke deres indbyrdes forhold og så vidt muligt styre udenom konflikter.

Bogen henvender sig primært til mormødre, men jeg synes, at jeg har fået meget ud af at læse den, selvom jeg ikke er mormor – men farmor. Jeg vil anbefale bogen til alle bedstemødre – og deres døtre og svigerdøtre.

Læs videre

Håndskrift

Jeg tænker på, at det er lidt synd, at det der med at skrive breve og kort i hånden er lidt på retur. Det er da dejligt at få e-mails og sms’er, men det er altså også dejligt at få et håndskrevet brev eller kort. Håndskriften er så personlig.

Når man får et håndskrevet brev, fra en ven eller et familiemedlem, kan man som regel med et enkelt blik på skriften afgøre, hvem der har skrevet brevet. Når man kigger i gamle kort og breve, kan man også på lang afstand med 100% sikkerhed afgøre, om brevet/kortet er fra moster Grethe, mor, eller farmor. Bare ved at kaste et hurtigt blik på skriften. Også selv om håndskriften tilhører et menneske, der ikke har kunnet skrive breve i mange, mange år.

Jeg er så glad for de forskellige håndskrevne “skatte”, jeg har liggende. Breve og kort fra min mor, farmor, mormor, moster, mine søstre og veninder. Selv om min mor døde for næsten 25 år siden, skal jeg bare kaste et enkelt blik på noget, hun har skrevet, for at konstatere, at det er hendes håndskrift. Det samme gør sig gældende med breve fra mine bedstemødre og andre, der ikke længere er iblandt os.

Breve og små sedler fra mine børn har jeg også liggende i skuffer og skabe. Heller ikke her er det svært at se, hvem der har skrevet hvad. Jeg bliver så øm om hjertet, når jeg kigger på alle de ord og hilsner fra de mennesker, der betyder så meget i mit liv.

Kærestebreve er selvfølgelig et helt kapitel for sig.

Så skriv endelig – ikke bare til egen skrivebordsskuffe – men også hilsner til venner og familie – så de også får noget at gemme i skuffen.

Læs videre

Fra min opslagstavle

Mens jeg gik og ventede spændt på at blive farmor, sendte min søster mig dette helt pragtfulde kort.

Konen på kortet er en rigtig bedstemor, som bedstemødre så ud, da jeg var barn. Jeg synes, hun er skøn.

Jeg ved ikke, om man kan se det på billedet, men der hvor der står: DET SVINGER – har min søster tilføjet: – FOR FARMOR I HOLME-OLSTRUP.

Jeg blev så glad for det kort. Jeg fryder mig stadig over det, hver gang jeg kigger på min opslagstavle.

Læs videre

Bedstemor And

Hvem der bare var som Bedstemor And.

Hun kan det hele. Hun passer børn (ællinger). Hun dyrker korn og grøntsager på sine marker og passer sine dyr. Hun strikker.  Hun bager pragtfulde æbletærter og vinder den ene bagekonkurrence efter den anden. Hun reparerer taget og skorstenen. Hun arbejder dagen lang og  alligevel er hun aldrig hverken træt eller sur. Der er ikke det problem, Bedste ikke kan klare.

Ikke så sært at alle elsker Bedstemor And.

Vi mere almindelige bedstemødre må nok se i øjnene, at de fleste af os ikke når hende til sokkeholderne.

Læs videre

Fødselsdag

I dag er en helt særlig dag. I dag er mit første barnebarn nemlig blevet født. Jeg er blevet farmor. Det er næsten ikke til at forstå. Selvom jeg har vidst i næsten otte måneder, at jeg var på vej til at blive farmor, er det ikke rigtig gået op for mig.

Jeg har selvfølgelig gjort mig mange tanker om dette her med at blive farmor. Eller bedstemor. Jeg har tænkt på mine egne to dejlige bedstemødre. Da jeg var barn, syntes jeg jo de var gamle. Når jeg regner på det i dag, kan jeg forstå, at de ikke var så vanvittig gamle dengang. Men mit barnebarn vil ganske sikkert også synes, at hans farmor er gammel.

Da jeg var barn, var bedstemødre sådan nogle koner med kittelkjole og hårnet. Sådan er det ikke mere. I dag er bedstemødre seje ungdommelige kvinder ligesom Suzanne Bjerrehuus f.eks. – eller er de? Jeg ved det ikke. Enhver farmor eller mormor finder nok sin egen måde at være bedstemor på. Jeg håber bare, at blive sådan en bedstemor, som børnebørnene godt gider være sammen med. Jeg håber på at komme til at spille en rolle i mit nye lille barnebarns liv.

Jeg har ikke set ham endnu. Men jeg har set et billede af ham. Og jeg ved, at han er 53 cm lang og vejer 3600 gram. Og jeg elsker ham allerede – ubeset. Og ubetinget! I morgen skal jeg se ham – og jeg glæder mig.

Læs videre