Bedstemor af Guds nåde

Jeg fandt fornylig et rigtigt “guldkorn” på en blog, der hedder Bedstemor Kontant.

Jeg har fået lov til at citere det her på bloggen:

Bedstemor bliver man af guds nåde og sønnernes indsats
( Bodil Brændstrup)

Jamen, kan det overhovedet siges bedre?

Læs videre

Bedstefar eller farfar

Jeg talte fornylig med en bekendt om dette her med at blive kaldt farfar/morfar eller bedstefar. Han er både farfar og morfar men bliver kaldt bedstefar.

Vores snak fik mig til at tænke på noget fra min barndom. Jeg kan huske, at jeg blev så irriteret, når min fætter og kusine sagde morfar og mormor til min farfar og farmor. For det syntes jeg jo ikke, at de “hed”. Men eftersom min farfar og farmor jo var morfar og mormor til min fætter og kusine, så havde de jo retten på deres side.

Men alle de forskellige “navne” kan nok forvirre mindre børn – så måske er det meget praktisk at lade alle børnebørnene sige bedstefar og bedstemor. For nemheds skyld.

I vores tilfælde bliver det ikke noget problem. Vi har tre sønner – ingen døtre, så vi bliver “kun” farfar og farmor.

Læs videre

Bedstemor mobil

Ja, nu har man hørt det med. En bedstemor-mobil! Nå ja, nogen steder bliver den omtalt som en senior-mobil. Det skal dog siges, at firmaet bag telefonerne ikke selv anvender nogen af disse “kælenavne” til deres telefoner.

Der er tale om mobiltelefoner fra Doro. Telefonerne HandleEasy og PhoneEasy adskiller sig fra de fleste andre mobiltelefoner ved, at de har store taster, meget læsevenligt display og kun de helt basale funktioner. De kan med andre ord bruges til telefonsamtaler og sms. That’s it.

Jeg kan sagtens se, at de er funktionelle og praktiske, men jeg håber virkelig, at jeg kan håndtere min højtelskede iPhone lidt endnu.

Faktisk synes jeg, at det er en smaddergod ide at markedsføre nogle telefoner, der er til at læse på – også når øjnene ikke længere er purunge – og uden alle de fancy funktioner, som mange af os alligevel ikke bruger.

Læs videre

At snuppe en “morfar”

Alle ved jo, hvad en bedstemorcykel er for en model  – eller en bedstefar-undertrøje.

Vi ved, hvad der menes med mormor-mad eller mormor-arme. At snuppe en “morfar”, er også et almindelig kendt udtryk.

Jeg kender til gengæld ikke nogen udtryk, hvor farfar eller farmor er “indblandet”.

Læs videre

Bedstemor mod EU

I dag har jeg som så mange andre været en tur i stemmeboksen.

Der var jo hele to ting at tage stilling til denne gang.

Afstemningen om ændring af tronfølgeloven har der været en del snak om. Personligt synes jeg, det er lidt af et paradoks at snakke ligestilling, når ligestillingen gælder retten til tronen, som man kun kan opnå, hvis man fødes ind i én bestemt, priviligeret familie. Men når det nu ikke kan være anderledes, så synes jeg da, at prinser og prinsesser bør ligestilles.

Valget til Europa-Parlamentet synes jeg nok, er noget vigtigere at forholde sig til.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg aldrig har været tilhænger af EU. Jeg havde netop fået stemmeret, da der i sin tid skulle stemmes om, hvorvidt Danmark skulle være med i EF- som det hed dengang – eller ej.

Som frihedselskende individ har jeg altid næret en indgroet modvilje mod alt, hvad der trækker i retning af tab af uafhængighed og selvbestemmelsesret. Frihed er det bedste guld!

I alle de år, vi har været medlem af EU, er det ikke lykkedes nogen eller noget at overbevise mig om, at det medlemskab er en god ide for Danmark.

Stod det til mig, meldte vi os ud – hellere i dag end i morgen.

Læs videre