Blogland – i stedet for sladderblade

Kendisbloggerne har for alvor indtaget blogland de senere år. Er man kendt – eller gift med en, der er –  har man potentiale til lynhurtigt at kunne stable en populær og velbesøgt blog på benene. Jeg har studeret fænomenet det seneste års tid og har fundet ud af, at det ikke er så afgørende, om man kan skrive eller ej. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at læserne åbenbart hungrer helt vildt efter små detaljer fra de kendtes privatliv. Alt det man før i tiden kun fik indblik i, hvis man købte de såkaldte sladderblade.

De penge kan man godt spare i dag. Hvis man vil vide noget om de kendte og  knapt så kendte, kan man bare læse kendisblogs.

Næsten dagligt kan man læse “nyheder” i avisernes internetudgaver, som er hentet direkte fra de kendtes blogs, eller Instagram-/Facebookprofiler. Sladderjournalisterne og paparazzierne behøver ikke længere at ligge på lur bag hækken og holde øje med kendisserne. De behøver bare at følge dem på de sociale medier, så får de nyhederne serveret både i tekst og billeder.

Heldigvis er der også stadig mange rigtig gode blogs  skrevet af helt almindelige mennesker,  der har noget på hjerte – og der dukker hele tiden nye op. Jeg har fornylig opdateret min liste over blogs, jeg selv følger fast. De får allesammen mine bedste anbefalinger.

Læs videre

Syv år

I dag fylder mit dejlige barnebarn syv år.

Det er fuldstændig umuligt at forstå, at han allerede er så stor. Hvor i alverden bliver tiden af?

I løbet af de syv år har vi haft mange, mange dejlige stunder sammen med dagens fødselsdagsbarn. Han har givet os mange glæder og har leveret inspiration til rigtig mange indlæg her på bloggen.

Bloggen blev oprettet den dag, han blev født, så den fylder også syv år i dag.

Læs videre

Det er snart fastelavn

Fastelavn er nok mest noget, man markerer i børnefamilier. Jeg kan stadig huske, hvor meget mine børn gik op i det, da de var små.

Personligt synes jeg, det er sjovt at se de udklædte børn, der er ude at rasle, men det lader til, at det er en skik, der langsomt er ved at forsvinde. Sidste år til fastelavn så jeg ikke et eneste udklædt barn her i nabolaget.

På min blog kan jeg altid se på min statistik, når fastelavn nærmer sig. Så stiger besøgstallet kraftigt. En masse mennesker søger på “fastelavnskat” – og nogen af dem ledes dermed ind på et gammelt indlæg på min blog.

Det er lidt sjovt, når man pludselig kan se, at det er et flere år gammelt indlæg, der står for hovedparten af besøgene.

Gem

Læs videre

Tid til forandring

Bloggen her har skiftet navn/er flyttet til nyt domæne.

Jeg har gennem et stykke tid overvejet, om ikke et navneskifte var på sin plads. Jeg begyndte at skrive blog, da mit barnebarn blev født, og jeg har skrevet meget om ham. Barnebarnet er nu blevet skolebarn, og skal ikke citeres, eksponeres og fortælles om i tide og utide. Derfor har indholdet på bloggen stille og roligt ændret sig og er kommet til at handle mere og mere om alt muligt andet, og jeg har fået lyst til også at ændre navnet.

En anden grund til navneskiftet er, at der er andre end mig, der har fået den gode ide at kalde deres blog for Bedstes Blog, så jeg deler efterhånden navnet med flere – selv om domænenavnet www.bedstesblog.dk er mit. Også på Facebook findes der flere sider, der hedder Bedstes Blog, som ikke har noget med mig og min blog at gøre.

Fra nu af deler bloggen bare navn med mig. På den måde regner jeg med at kunne have blognavnet for mig selv.

Jeg vil stadig skrive om løst og fast fra min hverdag og om, hvad der optager mig lige nu og her – herunder naturligvis også familierelaterede ting. Det er muligt, at der vil komme lidt flere indlæg om bøger – men lad os nu se.

Foruden det nye navn har bloggen fået en lille opdatering. Jeg er selv glad for ændringerne og håber, at I, der følger med her, stadig vil hænge på.

Velkommen på www.randiglensbo.dk.

Læs videre

Til fødselsdag

I går var vi til min brors fødselsdag. Han blev 65.

Det var sådan en hyggelig dag med masser af snak og grin.

Tonen blev slået an, allerede da vi skulle til bords. I stedet for vores navne stod der et lille hint på hvert bordkort. Så var det meningen, at man ud fra det lille stikord skulle regne ud, hvor man skulle sidde. Nogle af ordene passede på flere forskellige, så det var ikke sådan lige til at finde ud af, hvor hver især skulle sidde. De fleste var nødt til at gå hele vejen rundt om bordet og læse teksten på alle bordkort, før de fandt den rette plads.

Jeg fandt selv ret hurtigt min plads, for ordet på mit bordkort kunne ikke identificere andre i selskabet, men ord som jæger, storebror eller natteravn kunne passe på flere. Så den lille spøg kom der en del sjov ud af.

Læs videre