Blog
Min blog har været pist væk næsten hele dagen. Den har været udsat for et hackerangreb.
Nu har folk, der er meget dygtigere end jeg, heldigvis fået bloggen op at køre igen. Det er jeg glad for, men jeg er til gengæld godt gal i skralden over, at nogen kan finde på at hacke min lille, harmløse blog. Hvad er formålet dog med det?
Det ville være dejligt, hvis den slags menneskeer, der spilder deres tid på at genere andre, i stedet for ville bruge deres evner på noget fornuftigt.
I tirsdags var jeg inviteret ind i Aller Huset hos Aller Media til et arrangement, der skulle sætte fokus på en fiks lille bil, Nissan Micra ELLE.
På Nissans facebookside har jeg efterfølgende læst, at arrangementet var „en event for modemagasiner og fashion bloggere‟. Spørg mig ikke, hvordan jeg lige passer ind der – men jeg var i hvert fald blevet inviteret.
Nu går jeg ikke rundt med aktuelle planer om at skifte bilen ud, men da indbydelsen lokkede med, at Christine Feldthaus ville komme og tale om Work Life Balance ved arrangementet, besluttede jeg mig lige på stedet for at møde op. Hende har jeg nemlig oplevet for fuld udblæsning en gang før, og lige siden har jeg været lidt vild med hende. Hun er både skarp, rapkæftet, sjov og ikke mindst mægtig underholdende.
Så af sted med mig.
Det var en oplevelse i sig selv at se en lille flig af det imponerende hus, der ligger så flot der på Havneholmen lige ved Bryggebroen.
Det var et par gode timer. Både Feldthaus og den anden taler, Christian Grau – livsstilsekspert og kendt fra tv – der fortalte om bilens udstyr og finesser, var underholdende og fik både smil og latter frem. Der blev også disket op med både vådt og tørt, og der var goodiebags til alle.
Og så var der jo bilen. Jeg kan ikke sige mig fri for at være tiltrukket af duften af ny bil. Så jeg tog mig et par forsvarlige indåndinger.
Det, der duperede mig mest ved køretøjet var, at det er udstyret med en intelligent nøgle. Tænk jer lige, bare man har nøglen på sig, når man går tæt på bilen, så låser den selv op. Ikke noget med at rode desperat i lommer og dametaske efter bilnøglen, mens man forsøger at undgå at give slip på indkøbsposer, børn og hvad man ellers slæber på. Det er da smart.
Der var også en fotograf til stede, der sørgede for, at vi hver især havde mulighed for at blive foreviget sammen med den rappe, lille bil.
Derfor er der i dag helt undtagelsesvis lejlighed til at se giraffen.
Efter besøget hos Aller Media ventede en hyggelig snak med yngste søn på en nærliggende cafe. Dejligt! Så kan man næsten ikke være bekendt at ønske sig mere af en ganske almindelig tirsdag i november.
Mon ikke de fleste bloggere fra tid til anden morer sig med at tjekke de søgeord, der har ledt læserne ind på deres blog. Jeg gør i hvert fald.
Som regel er det meget relevante søgeord. For et stykke tid siden var der et par stykker, der havde fundet min blog ved at søge på „gamle nisser‟ – men ellers har der ikke været noget at grine af.
Det er der så i dag, hvor en person har søgt på „skøre bedsteforældre‟ og har fundet mig. Så fik man lige den.
Man får en del forskellige henvendelser af den ene og den anden slags, når man stikker næsen frem og skriver blog.
Der er sikkert mange, der ligesom jeg har modtaget mails fra journalister, der vil have, at man skal være med i en artikel om dette eller hint. Jeg har for nylig sagt ja til at blive interviewet for første gang. Denne gang skulle artiklen nemlig handle om noget, der er relevant for mig – den skulle handle om bedstemødre, der blogger. Det var meget sjovt at være med, og der kom en udmærket artikel ud af det.
Jeg har også modtaget tilbud om at skrive (gratis) for et magasin. Jeg er blevet tilbudt at være med i et blogfællesskab, der angiveligt skulle score kassen via reklameindtægter.
Senest er jeg blevet opfordret til at skrive et blogindlæg om et bestemt produkt. Jeg blev tilbudt 1000 kroner for ulejligheden. Der var imidlertid tale om et produkt, som jeg ikke er spor interesseret i, og som jeg aldrig selv ville være kommet i tanke om at skrive om. Så det blev også et nej tak.
Første gang jeg fik en af disse henvendelser, blev jeg vældig smigret, men det er efterhånden gået op for mig, at der er rigtig mange, der har en interesse i at få blogggere til at sprede forskellige budskaber – helst ganske gratis.
Det sker ikke sjældent, at man pludselig oplever, at en håndfuld bloggere samtidig skriver om det samme produkt, som de har modtaget som gave fra et eller andet firma. Jeg har ikke noget imod det som sådan, og kunne aldrig finde på at blande mig i, hvad andre gør. Hvis jeg kan lide at læse en bestemt blog, så gør jeg det, uanset om den pågældende blogger skriver sponsorerede indlæg eller har annoncer på bloggen eller ej.
Jeg gør selv lige, hvad jeg vil på min egen blog. Siger ja til de ting, jeg synes, er relevante, sjove eller på anden måde giver mening – for mig. Og nej til det jeg ikke gider eller ikke synes er relevant.
Tidligere på ugen blev min blog nævnt på en liste over blogs skrevet af kvinder over 40 – Primetime Kvinder på oestrogen.dk.
Det undrer mig en lille smule, at Bedstes Blog er landet i kategorien De kreative. Men man skulle da være et skarn, hvis man brokkede sig!